Ankomst og den foerste dag herovre!

Da jeg havde hentet min bagage gik jeg ud i ankomsthallen, hvor der sad en dame med et skilt hvor der stod "Amanda Pedersen!" paa. Dette var Lorraine min vaertsmor som kom loebende hen til mig og gav mig et kram. Vi fik hilst ordentligt paa hinanden, og koerte saa ud for at faa lidt aftensmad. Vi gik ned til bilen og det foerste jeg lagde maerke til var det slag af varme der bare slaar en, naar man er vandt til 22-23 grader om sommeren. Her var 42 grader varmt, pog klokken var syv om aftenen! Det er sindssygt saa varmt her er! Om dagen er der 45, og nogle steder 48 grader. Alle siger at det er ekstra slemt lige nu, fordi de snart forventer ders aarlige monsoon regn. Derfor er der lidt fugtugt i luften, som bare goer det vaerrer! Men hun tog mig med hen til en restaurant hvor vi moedtes med hendes veninde Marlene. Saa spiste vi og koerte hjem. Hen paa aftenen koerer Lorraine ud til en gammel dame og sover, da hun sidder i koerestol saa hun skal hjaelpes i og ud af sengen. Derfor sov Marlene i huset.
Idag er det jo soendag saa Lorraine tog i kirke. Hun har sagt at jeg selv maa bestemme om jeg tager med eller ej, og jeg vil da gerne proeve det. Men nok ikke hver soendag, da jeg aldrig gaar i kirke i Danmark. Da hun kom hjem koerte vi over i mallen hvor jeg skulle finde nogle bukser til skole. De skal vaere kaki farvede, da det er en del af uniformen. Saa det fandt vi og saa gik vi rundt i den her kaempe kaempe mall. De har en kaempe biograf, et "aqurium" (altsaa saadan noget ligesom Kattegat centeret), vildt mange butikker og restauranter med alle mulige temaer. Fx er der en med regnskov,  vi gik forbi der og der lugter virkelig ligesom Randers Regnskov haha! Vi spiste paa en "american diner", og det mindede mig saa meget om Friends! Fordi i starten af serien arbejder Monica jo paa en diner hvor de dancer til YMCA, og har parykker paa osv, og det goer der ogsaa her! det er vildt sjovt og se!
Efter vi havde spist tog vi til Walmart for at koebe haefter, penalhus osv. Vi var ogsaa ude og handle ind der, og heldigvis er Lorraine ikke en der spiser meget ude eller saerlig usundt. Saa vi fandt rugbroed! YAY! og en masse frugt, baer og youghurt. Min skole har nemlig ikke kantine, da den er meget lille, saa man skal selv have mad med.
Her nu her skal jeg med hende til sang. Hun synger i et lille kor, hvor de synger om alt muligt der foregaar i verden, saadan lidt ligesom at demonstrere. Det skal nok blive hyggeligt. Saa her i aften kommer der en dame i trediverne og hendes to smaa boern som skal sove her og koere mig i skole i morgen. Jeg glaeder mig faktisk lidt til at begynde i skole i morgen. Forhaabentlig gaar det godt. Paa fredag kommer den anden udvekslingselev Rui fra Kina - hun vil dog kaldes Emily naar hun er i USA. Det glaeder jeg mig rigtig meget til. Vi skal gaa paa samme skole, og bo sammen saa jeg haaber da hun er rigtig soed. Det er jeg sikker paa hun er. Men ja alt gaar godt, og jeg har slet ikke haft jetlag! SUPER!! 

The trip to The States!

Jeg moedtes med de andre STS elever i Kastrup lafthavn klokken seks om morgenen. Saa tjekkede vi ind, og sagde farvel til vores foraeldre. Det var nu meget soergeligt og alle ti elever begyndte ogsaa at graede.. Som jo er forstaaeligt nok naar vi nu ikke skal se vores familie i ti maaneder! Men ja, vi sagde farvel og gik op ad trappen, og efter to minutter begyndte vi alle og snakke og grine sammen igen :) Alt gik fint og vi kom til London. I London moedtes vi saa med 65 andre STS elever. Der var saa mange fordi de baade var fra Sverige, Norge og Italien. Mens vi ventede i lufthavnen sad nogle piger fra DK og jeg og spillede kort. Vi sad bare paa gulvet foran skaermene hvor de skriver gatesne paa, og lidt fra os sad der en franskmand (Clement), som spurgte om han maatte spille med, som han jo selvfoelgelig godt maatte. Det var ret sjovt for vi spillede roevhul, men det spiller de aabenbart ogsaa i Frankrig for han kunne alle "ordene", hvis man kan sige det saadan. Naa, men tiden gik og efter to timer skulle alle de andre begynde at boarde deres fly til Chicago. Jeg skulle selv flyve direkte til Phoenix, men STS fortalte mig over telefonen at jeg ville blive fulgt hen til min gate. Men uheldigvis saa var min gate ikke blevet annonceret endnu, saa jeg skulle selv finde derhen. Det er jo forstaaeligt nok, men jeg blev da lidt bekymret da jeg nemt farer vild, og Heathrow lufthavn er jo mega stor! Men alt gik helt fint, og jeg kom hen til gaten. Med tog endda (uden at fare vild som jeg er ret stolt over jeg ikke gjorde haha!) Paa flyet til Phoenix sad jeg ved siden af en aeldre dame, som var ret flink. Vi snakkede en del sammen da der blev serveret mad paa flyet. hun bor ogsaa i Phoenix saa hun fortalte mig en masse om byen og staten. Tiden gik og mens vi floej ind over Arizona sad jeg bare og kiggede ud af vinduet, og saa ned paa alle de flotte bjerge de har. Vi floej endda over Grand Canyon, som var helt fantastisk og se deroppe fra.
Vi landede og jeg kom gennem immigration og told helt fint. Da vi var i Danmark havde damen fra STS fortalt mig at jeg muligvis ville blive holdt tilbage i immigration fordi jeg ikke havde et bestemt papir til mit visum med. Men det skete heldigvis ikke! Jeg havde endda faaet min far til at skanne det ind paa computeren og saa maile det til mig naar han kom hjem. Heldigvis var der ingen problemer, saa jeg hentede min bagage og gik ud for at moede Lorraine. :)

Amanda in Arizona!! :D

Så fik jeg endelig at vide hvor jeg skal hen! Jeg fik det faktisk afvide i tirsdags, og jeg skal allerede af sted i morgen! Tiden går hurtigt når man sådan skal have pakket og sige farvel. Men som sagt, blev jeg ringet op tirsdag formiddag, hvor en dame fortalte mig at jeg havde fået familie. Det var dog kun en velkomstfamilie - altså at det kun er midlertidigt. Men jeg skal så bo hos min områderepræsentant, så hende kommer jeg jo stadig til at holde kontakten med når jeg får en ny familie. Hun hedder Lorraine, og er pensionist. Jeg har snakket med hende i telefonen og hun virker helt vild sød! Hun fortalte mig bl.a. også at der også kommer en pige fra Kina som skal bo hos hende i en periode ligesom mig. Så det glæder jeg mig rigitg meget til!
Da jeg fandt ud af hvilken skole jeg skal gå på blev jeg så knap så begejstret. Skolen hedder "Grand Canyon Preparatory Academy", som også har high school. For det første er det en privatskole, så man skal have skoleuniform på. Men de er meget fokuserede på det akademiske, og som andre high schools har de ikke noget sport efter skole! De har heller ikke noget "football team" eller basketball hold som de har på andre skoler. Så jeg blev selvfølgelig lidt skuffet over det, da det slet ikke var det jeg havde forventet. Derfor tog vi selvfølgelig kontakt til STS og til Lorraine, som heldigvis var forstående og godt kunne se min pointe. Vi er derfor blevet eninge med Lorraine om, at jeg starter der som planlagt på mandag, men at vi bliver ved med at lede efter en "public high school", hvor de har forskellige sports faciliteter osv. Men som sagt så er hun jo også kun min velkomstfamilie, så jeg skal også have en ny værtsfamilie. Jeg håber det er nemmere at få mig ind på en ny skole, når jeg finder en familie.
Men selvom det ikke lige levede 100 % op til mine forventinger, så glæder jeg mig stadig. Efter at have talt med min familie og venner om det, så har jeg indset at det nok skal blive godt. Det er jo kun midlertidigt, og de er da sikkert også helt vildt flinke på skolen! Jeg har fået afvide, at det er en lille skole hvor alle kender alle, så jeg glæder mig faktisk lidt til at starte der. Jeg er sikker på at det nok skal blive godt, og så er jeg jo også den oplevelse rigere! Så har jeg jo prøvet begge sider af det amerikanske skoleliv. Grunden til at jeg skal starte allerede en dag efter jeg er kommet derover, er fordi min skole begyndte i tirsdags. Så jeg skal starte i skole uden uniform (jeg har jo ikke rigtig fået tid til at kunne købe den), så jeg kommer da i hvert fald til at vække opsigt i klassen, når jeg som den eneste har noget andet tøj på. Og så er de endda kun 13 i klasserne. Det skal nok blive sjovt!
Men min mor, far og jeg tager til KBH i eftermiddag. Her skal vi overnatte til i morgen hvor jeg skal afsted. Jeg skal være i lufthavnen klokken 6 om morgenen, og så skal jeg flyve til London klokken 8 sammen med alle de andre STS' ere. I London skal de så allesammen videre til Chicago, hvor de skal mellemlande igen. Men fra London går der et direkte fly til Phoenix, hvor jeg skal hen, så det tager jeg bare derfra. Det er egentlig meget godt for så kommer jeg derover fem timer før. Jeg håber det går godt, det er nemlig første gang jeg skal flyve helt alene. Jeg holder jer opdateret. Næste gang er det fra dejlige varme Arizona! (som faktisk var en af de stater jeg håbede jeg kom til) :D :D :D