søndag den 29. april 2012

PROM!!!!

Onsdag havde vi en halvdag, så efter skole tog JP, Kiia (udvekslingselev fra Finland) og jeg hjem til mig. Vi var lige hjemme og sige hej hurtigt, hvorefter Makennea tog os alle med hen til Joe's barbeque, hvor vif ik frokost. Det er en retaurant i down town Gilbert, som laver mega god barbeque mad! Der fik vi så spist frokost som var rigtig hyggeligt. Efter det tog vi hjem til os igen. Her fik vi spillet just dance i et par timer som var super sjovt! Ellers hang vi bare alle ud, snakkede osv :)
Fredag prøvede jeg at pjække fra skole for første gang. Det var "senior ditch day" hvor alle seniorsne plejer at pjække fra skole. Alle mine venner som jeg fulgtes med til prom er seniors, så jeg fik lov til at "holde fri" med dem. Min værtsmor havde skrevet en seddel for mig, hvor der stod at jeg gerne måtte gå efter tredje time :D Det gjorde jeg så, og så da jeg kom ud til parkeringspladsen var min veninde der ikke. Så jeg ringede til hende, og så var det meningen at det først skulle have været efter fjerde time. Så jeg blev nød til at gå ind igen! Lidt pinligt! Jeg har aldrig nogensinde pjækket før, og så gik det bare slet ikke som jeg troede hah :) Da tiden så kom, kørte Ashley, Megan og jeg hen til en neglesalon hvor vi mødtes med Maggie. Her fik vi alle lavet negle på både hænder og fødder for at gøre os klar til prom. Det var super hyggeligt med sådan en tøsedag! :)
Da jeg kom hjem sent på eftermiddagen, havde vi fået en hest i baghaven! Min værtsfamilie har haft heste i mange år, så de har nogle bokse ude i haven og en løbebane, så nu er de begyndt at have andre mennesker have deres heste der. Og nu er den første så kommet! Den er så flot, og så er det også vildt hyggeligt at have sådan en gående ude foran vinduet :D
Lørdag var så dagen vi alle havde ventet på! PROM!!! Alle pigerne mødtes klokken 10 om morgenen ved Maggie's hus for at gøre os klar. Vi fik malet hendes bil, lavt hår og makeup, hentet blomster osv osv  :) Det var super hyggeligt og sjovt at gøre os kar allesammen sammen, da vi alle var så spændte. Klokken fem kom alle drengene så, min værtsfamilie og deres familier for at tage billeder :) Hele vores gruppe bestod af: Maggie, Megan, Rachel, Sara, Ashley, Gabe, Colton, Nick og jeg. Rachel, Sara, Colton og Nick går ikek på vores skole, men de var med alligevel. Jeg kendte dem alle undtagen Colton, og de er allesammen super søde! Vi fik set hinanden an i vores fine gallakjoler og smokinger, og kørte så hen til en sø for at tage billeder. Da vi ankom var der SÅ mange mennesker, det var helt absurd! Så vi kørte hen til et reservat tæt på hvor jeg bor, hvor det slet ikke var andre prom grupper, så det var helt perfekt! Det var virkelig flot der, med en masse flotte træer og en kæmpe sø :) Vi fik taget en masse billeder, og kørte så til middag. Vi spiste på en restaurant der hedder Buca de Bepo, som er en italiensk restaurant. Vi have bestilt "Pave rummet" som er et lille rundt rum, med et kæmpe rundt bord i midten Rundt på alle væggene er der billeder af paven, og så er der ekko derinde, da loftet går op i en lille cirkel ligesom Peterskirken. Vildt fedt men også ret skræmmende på samme tid! haha
Efter vi havde spist kørte vi så endelig til prom. Prom blev holdt på et hotel lidt længere væk, og det var så fint. Det var god plads, udendørsareal hvor man kunne få taget billeder mm. Det var super sjovt da alle mine gode venner var der osv. Prom varede kun i tre timer, som jo ikke er særlig lang tid, men det gik så hurtigt! Tiden fløj afsted, som den jo gør når man har det sjovt!
Da klokken blev elleve var prom ovre, og jeg tog med min veninde Alex hjem. Mig, hende, Kim og Kylee havde nemlig en sleepover efter prom :) Vi tog hen til 7/11 og købte slush ice, og vi ville så køre lidt rundt i nabolaget for at se om vi kunne finde en sø, hvor vi bare kunne sidde og drikke vores slush ice og snakke osv. Vi kørte så gennem et nabolag, hvor der ikke var nogen mennesker ude da det jo selvfølgelig var midt om natten. En politibetjent stoppede os så, da min veninde havde glemt at blinke da hun drejede om hjørnet. Men igen, der var jo ikke nogle mennesker! Vi havde ikke engang rigtig set ham, da han slet ikke havde lys på bilen, altså nærmest skygget os! Så pludselig tændte han sin sirene og blinkede lygter og stoppede os. Min veninde skulle så stige ud, hvor han tjekkede om hun var påvirket på nogen måde. Så afhørte han hende, og så os for at høre om vi virkelig ledte efter en sø. Han kunne jo så godt se at vi ikke var ude på noget dårligt som stoffer eller noget, og lod os så gå uden en skriftlig advarsel eller noget, men det var da alligevel virkelig skræmmende!
Politiet er begyndt at bruge rigtig mange kræfter på trafikoverseelser, så næsten alle bliver stoppet! I denne uge alene er to af min værtsmors venner blevet stoppet, og nu os. Det syntes hun så kunne være nok, så hun har skrevet til en avis, om at hun syntes det er dårlig at de bruger kræfterne der, i stedet for at prøve at stoppe værrer ting som stoffer osv der bliver solgt rundt omkring i parkerne om natten :( jeg kunne ikke være mere enig! For alle laver jo små forseeleser når de kører, og når politiet nærmest skygger en, så bliver det altså lidt for meget.
Nå, men alle har vel deres forksellige meninger om hvordan politet skulle bruges, men jeg er i hvert fald enig med Jackie i, at deres styrker kunne gøre mere gavn andre steder.
Vi blev så enige om at vi nok bare skulle tage hjem efter det, hvor vi så film og hyggede os.
Her i formiddags tog jeg så hjem. I eftermiddags spillede Jackie, Makenna og jeg dominos som var super hyggeligt. Så kom der også endnu en mand og kiggede på deres hestestalde, og at alle steder vsr han fra Danmark! han kunne ikke tale dansk, men han har været der flere gange. I hjørring! Verden er lille :)

Alt i alt har det været en virkelig god uge! Prom vcar fantastisk, og jeg lægger nogle billeder ind senere, når jeg engang for en kopi af alle de billeder vi tog nede ved søen :)

Nu vil jeg gå ud og spise noget af det gode grilmad som Richard har lavet!

mandag den 23. april 2012

Kun en måned tilbage?! hvor blev tiden dog af..

Ugen startede ud rigtig godt. Min veninde Kylee havde bagt mig en kage og taget den med i skole til mig! Hvorfor ved jeg ikke, men det er da altid rart med kage :) Så super sødt af hende!
Om tirsdagen havde vi en tennis kamp, og det var virkelig varmt. Det er begyndt at være i halvfemserne (fahrenheit, 30'erne i celcius) herovre. Så det var lidt lummert at spille tennis i det vejr.
Onsdag havde vi også en tennis kamp. Dette var den sidste kamp vi havde, så vi mødtes alle lidt før for at pynte banerne op :) Efter kampen havde vi fået lavet en tennisbold pinata, som vi alle gik løs på, som er en årlig tradition som tennis holdet har gjort. Det var også rigtig sjovt og en god aflsutning. Efter det blev vi allesammen enige om at tage hen på Buffalo Wild Wings, for at have en sidste holdmiddag sammen. Det var en rigtig god ide, da det var en rigtig god måde at ende sæsonen på :)
Nu hvor jeg ikke har tennis, er jeg begyndt at cykle til og fra skole. Eller ikke helt da der er et stykke vej, men jeg cykler hen til Maggie som kører mig i skole, og så kører hendes søster, Anna, mig hjem. Det synes jeg egentlig er helt fint, da jeg så for set dem mere. Samtidig får jeg jo også lidt motion, da jeg jo ikke har tennis mere. Win win situation there!
Fredag efter skole tog jeg med Alex og Kim hen på Boba hvor vi fik boba smoothier! Så godt, og så er det også sundt!
Om aftenen kom nogle af Makennas venner fra svømning over til en sleepover. Jeg var også sammen med dem og det var super sjovt. Vi spillede just dance, kørte hen til Starbucks osv. Det var en super sjov og hyggelig aften. Det er en ting som jeg virkelig godt kan lide ved amerikanerne. Det at de er så åbne overfor andre mennesker, og at alle bare kan være sammen. Det er ikke unormalt at når man laver aftaler med nogen herovre, at der så ender med at komme flere mennesker med end hvad man lige havde regnet med i starten. Og det synes jeg da egentlig er en god ting, for man lærer jo mange flere mennesker at kende på den måde. :)
Om lørdagen tog jeg hen i mallen sammen med Alex, Kim og Kylee. Vi fik købt de sidste ting til prom som jo er på lørdag allerede! Gisp!
Søndag aftem tog Makenna, Krystal og jeg i biografen. Vi så "Cabin in the woods", som er en ny gyserfilm. Den var super god, så den kan varmt anbefales når den engang kommer til Danmark! Det er en film der har et kæmpe twist så den handler slet ikke om det som man tror man ser. How we like it!
I dag, mandag, efter skole tog Anna og jeg hen for at få "frozen yoghurt". Det var rigtig hyggeligt :)
Her sidst på eftermiddagen lavede Jackie og jeg mad sammen, som også var super hyggeligt. Vi lavede orange chicken! :) Det blev også rigtig godt. Hun fortalte mig at hun var begyndt at samle opskrifter til en madlavningsbog til mig. Det blev jeg virkelig glad for, for det er noget jeg har sagt for lang tid siden at jeg godt kunne tænke mig, da jeg jo har fået noget rigitg godt mad herovre, som jeg aldrig har fået før. Så det blev jeg super glad for, og jeg glæder mig til at se hvad der alt kommer i den.

Så er der også kun lidt over en måned til min familie kommer herover. Jeg synes tiden er gået alt for hurtigt, jeg er slet ikke klar til at tage hjem. Det kommer også til at blive helt underligt, da livet herovre jo er min hverdag nu. Det kommer vel til at være et slags omvendt kulturchock. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se min familie og venner igen, men det bliver bare så hårdt at tage hjem også. For jeg ved jo ikke hvor lang tid der kommer til at gå før jeg ser min værtsfamilie og venner herovre igen. Det er en sørgelig tanke. Men nu vil jeg bare nyde den sidste måned, som jeg er sikker på kommer til at flyve forbi som alle de andre har gjort. Tiden går hurtigt når man har det godt!

mandag den 16. april 2012

Seattle!!


Hvad der hentede os i lufthavnen! :D


Inde i den. Mig, Claudia, Jordee og Kelsie :)


Udsigten fra vores værelse på 27. sal.


Alle pigerne med på turen. Fra venstre er det Taylor, Shaianne, Claudia, Kelsie, Jordee og så mig nederst :)

Pikes Market Place!


Lidt tættere på. Det er her det kendte fiskemarked hvor de kaster med fiskene er. Det er den første butik, og så fortsætter det eller ned af til højre med hundredevis af butikker!


Fiskeboden!!


Markedet.

Den originale Starbucks :) Folk står bogstaveligt talt i kø helt ud på gaden!


Claudia og jeg inde på den originale Starbucks. Vi stod i kø i en halv time, så noget måtte vi jo lave!


Udsigten fra et andet værelse :)


Taylor og jeg i elevatoren. Jeg lagde mærke til at jeg altid fik propper i ørene ved tiende sal og igen ved femtende.. det er lidt underligt..



Jordee og jeg på 5th Avenue!



Inde i en gyde! Det er helt klart noget der hører storbyerne til. New York er nu stadig min drømmestorby som jeg gerne vil besøge. Jeg har på fornemmelsen at hvis jeg så godt kunne lide Seattle, så vil jeg elske New York :)


Duck tour!


Vores andenæb!



The Space needle!


Seattle <3


Der er en helt masse husbåde på søen. Der er en regel om at der højst må være 500 af gangen. Men hold da op hvor er de dyre! Den billigste koster 7000 dollar om måneden!! Og den var ikke på mere en 40 kvadratmeter! Det ved jeg nu ikke om det ville være det værd..


Et af husene her er det hus som er med i Søvnløs i Seattle :)


Husbådene lidt tættere på. Det mellemste hus, det lille hvide, er den mindste husbåd på søen. Det er den der koster 7000 dollar om måneden!




En af modellerne de brugte til at lave filmen :)


Mig der prøver mig som skuespiller i Avatar. :) ikke nemt!!


Taylor's og mit horror billede. På gyserfilm udstillingen havde de en "scream booth" hvor man skulle skrige sit bedste film skrig, og så tog den et billede af en. Jeg synes nu mere det ligner at vi griner. En ting er sikkert, jeg er i hvert fald ikke skuespiller! :)

søndag den 15. april 2012

Jornalism convention in Seattle!! The coffee capitol of America! :D

Torsdag morgen gik det så løs. Jackie kørte mig hen til lufthavnen hvor jeg mødtes med alle de andre der også skulle med til Seattle. Alt it alt var vi seks piger og en lærer. Fire af pigerne var fra yearbook, og de sidste to (deriblandt mig) var fra skoleavisen. Jeg kan ikke lige huske om jeg før har nævnt hvorfor jeg skulle til Seattle, men det er fordi der er en stor journalist konference deroppe for alle high schools i USA. Alt i alt var der ca. 3000 elever, så det var en rigtig stor konference.
Jeg havde valgt at tage med, fordi jeg er rigtig interesseret i journalistik og vil gerne selv være jornalist i fremtiden, så jeg synes det var noget som jeg kunne bruge til min fordel, og så også fordi jeg gerne ville se Seattle :)
Vi ankom ved tre tiden, hvor vi blev hentet i lufthavnen af en mini limosine! Det var lidt sjovt synes jeg, og vi havde det da også rigtig sjovt deromme bagi. Vi hørte høj musik, og kiggede på de forskellige mennesker vi kørte forbi, da de jo ikke kan se ind. :P Hotellet vi boede på var i down town Seattle, så en virkelig god beliggenhed. Vi boede på et Sheraton hotel, og så blev konferencen holdt i deres konference center lige ved siden af. Det var super flot inde i. Vi fik værelser oppe på 27. sal (ud af 35), så vi havde en super god udsigt! Phoenix og San Diego er de eneste to andre store byer jeg har været i herovre, men Seattle har en masse masse skyskrabere, er koldere da det er tæt på Canada, så det føles som en meget større by. Det v ar også virkelig godt at føle noget koldt vejr igen! Det lyder vildt udnerligt, men det var super dejligt da det er så varmt her :)
Vi fik lagt vores ting op på værelserne, og gik så hen i konference centeret for at registrere os. her var der er masse universiteter og aviser som havde en lille bod hvor vi kunne gå rundt og stille spørgsmål.
Efter det gik vi og og spiste aftensmad sammen, hvorefter vi kom tilbage til et foredrag af Jennifer Sizemore som er direktør for MSNBC.com og TODAY.com (online nyhedskanaler), jornalist og executive producer. Det var rigtig interessant at høre hvordan hun var blevet hvad hun er osv.
Efter det var det ved at være sent of aftenen, så vi gik en lille tur rundt for at se hvad der var rundt omkring og så i seng.

Om fredagen startede vores klasser så klokken ni. Jeg havde klasserne:
- Curiosity killed the cat, but...
- Organizing for frequent publication
- Make 'em laugh; make 'em cry
- Stronger publications through stronger coverage
- The next level
Nogle af titlerne er rigtig kreative men de handler allesammen om jornalistik på den ene eller anden måde. Nogle af dem jeg havde var også om design, hvordan det kommer til at være i fremtiden og hvordan man bliver bedre på nettet, altså med ens onlive avis, men også med blogge osv. Det var altsammen rigtig interessant, og jeg synes at jeg lærte rigtig meget.
Efter klasserne mødtes vi alle og fik frokost, og fik shoppet lidt. Vi mødtes så med vores lærer og gik ned til noget der hedder Pike's Market Place, som er det er marked som er rigtig kendt i Seattle. De er bl.a. kendt for deres fiskeboder, da de arbejder rigtig hurtigt og kaster rundt med fiskene. Det gjorde de så også da de var der, og kastede med fiskene hen over mennesker. Der var en masse små madboder med alt muligt spændende. De havde fx. chokoladepasta, som var rigtig pasta men med cacaobønner i sig så de smagte af chokolade. Så havde de også en masse frugtboder, blomsterboder og turist ting selvfølgelig.
Seattle er kendt for at være kaffehovedstaden i USA. Og det er så sandelig rigtigt. Starbucks er fra USA, eller nærmere sagt Seattle. Jeg elsker Starbucks! Det er en kaffe butik, hvor man får det bedste kaffe. Makenna og jeg køber kaffe derfra hver gang vi er henne i mallen. I Seattle alene er der 416 Starbucks. På et tidspunkt stod vi på et hjørne og kunne se fire på en gang. Man er aldrig mere en to minuters gang fra en Starbucks. Jeg drikker det ofte her i Phoenix, men i Seattle fik vi Starbucks hver dag! Vi ville så selvfølgelig se den originale, altså den første Starbucks. Vi troede vi havde fundet den, så vi købte alle kaffe derinde, tog billeder osv., men så gik vi lidt længere ned ad gaden og fandt den rigtige, originale Starbucks! Der var kolosalt mange mennsker, men vi stod alligevel i kø i 30 minuter for at købe en kop derfra. :)
Senere hen på aftenen fik vi købt aftensmad, og tog så til en lille fest for alle konference eleverne.

Om lørdagen startede vores klasser så lidt tidligere nemlig klokken otte. Det er i situationer som denne hvor alle de nærliggende Starbucks kommer til gode, hvis i forstår hvad jeg mener?
Om lørdagen så mine klasser sådan her ud:
- Learning feature writing from the great Ernie Pyle
- Interviewing in the email age
- We don't need no stinking survey
- How to succeed in your first broadcast job
- 10 steps to onlive succes
Denne dag synes jeg også at mine klasser var rigtig gode, men specielt den anden og fjerde var helt specielle. Den om interviewing i email tiden, var rigtig god da vi lærte en hel masse om hvordan man får det bedste interview, om kropssprog osv, og hvordan man kan få andre mennsker til at gøre som man vil. Det sidste lyder lidt underligt, men det er rigtig nok at man kan få folk til at tale mere til en hvis man sidder på forskellige måde osv. Det var meget informerende og lærende.
Den anden klasse som jeg synes var vildt god, var den med ens første broadcast job. Jeg vil nemlig gerne være en rapporter/korrespondent, så det var jo helt ideelt. Hende der gav foredraget havde selv været rapporter, og var nu nyhedsdirektør for en tv-station i Seattle. Det hun fortalte var super spændende, og fik mig til at indse at det er noget som jeg rigtig gerne vil, ja nærmest vil endnu mere end før i tiden. Hendes store råd var at man skulle få en masse praktiksteder mens man var under uddannelse. Jeg ved at journalistskolen i Århus kræver at man har et praktikophold på seks måneder, og at det også gerne må være i udlandet, så jeg gik op og spurgte hende efter foredraget om hun kendte til tv-stationer i USA der tager praktikanter fra andre lande og hun sagde, til min store overraskelse, at næsten alle gør det. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg troede at det kun var de større kanaler som CNN der gjorde det, men hun sagde at mange små kanaler også gør det. Hvem ved, måske får jeg et praktikant ophold i USA en dag. Det ville ikke være dårligt!! Hun sagde også at som ting undvikler sig med hensyn til medier, så skal man lære meget mere nu, da mange jobs er blevet fjernet, så ma skal stadig være god til at skrive selvom man er rapporter da man nu selv skriver ens manuskript nu i forhold til i "gamle" dage.
Alle klasserne var i hvert fald rigtig interessante. Jeg har aldrig været super interesseret i tanken om at skulle skrive hele tiden (derfor rapporter), men efter de her klasser har jeg ændret min tankegang en smule. Det kunne også være super fedt at arbjede på et blad, hvor man skal designe layout osv. Mulighederne er mange!!
Nok om det. Efter klasserne spiste vi frokost og tog så ud på en Seattle Duck ride! Det er en lille bil der kører en rundt i Seattle og viser en alle seværdighederne. Den kan så lave sig selv om til en båd hvor den sejler en rundt på søen i Seattle.
Det var vildt fedt, og vores chauffør var vildt energisk! Han havde små musikklip til alt hvad han fortalte, som gjorde hvad han sagde vildt underholdende. Han fik alle sammen til at råbe "Uff da" hver gang vi kørte forbi Starbucks, da han oprindeligt er fra Norge. Så gav han alle små plastik knogler før vi kom hen til slutpunktet hvor vi alle skulle svinge med dem til musikken mens vi kørte. Han var den eneste bil der gjorde det, og alle mennesker stoppede på gaden og kiggede og grinede ad os. Det var også helt vildt sjovt! Da vi var færdigere var vi allesammen helt overraskede at halvanden time var gået så hurtigt!

Om aftenen var alle på konferencen inviteret hen på et museum i Seattle. Det var blevet lukket for offentligheden, så det kun var elver fra konferencen der kunne komme ind. De skifter deres udstillinger fra tid til anden, og de tre de havde der da vi var der var en Nirvana udstilling, en Avatar udstilling og en gyser films udstilling! De havde en masse af Kurt Cobains guitarere og breve han engang skrev.
I Avatar udstillingen havde de de modeller og rekvisiter der var blevet brugt i filmen. Så kunne man så også se hvordan de havde lavet det, da hele filmen jo er computeranimeret, men det er jo stadig rigtige mennesker der spiller dem. De har lavet det hele foran en "green screen" der er rød og det er et rum, hvor de kan se sig selv på en skærm osv. Ligesom når man laver vejret!! Det var bare meget sværere da man skulle gå rundt, sidde ned på en stol der jo ikke er der osv.
Gyserfilm udstillingen var også rigtig god. Jeg ELSKER gyserfilm, specielt gamle film. Min yndlingsfilm er Psyco fra 1960'erne og de havde en mindre udstilling om kun den film! Folk der ikke  har set den burde gøre det! Det er den film der har den legendariske bruser scene, hvor musikken dertil er blevet brugt rigtig meget siden, så er det også den første film i USA hvor man ser et toilet og en navle. (Jeg lærer alt for meget i American Cinema). De fortalte om hvordan de havde lavet den, inspiration osv., og igen alle bør se den. Den har det bedste twist nogensinde til sidst!

Da vi skulle hjem fra museet brugte vi monorail! Det er første gang siden jeg har været i USA jeg har brugt offentlig transport! Hjemme i Danmark syntes jeg det var træls at tage bussen hele tiden, men hvor jeg dog savner det! Jeg kan jo ikke køre bil herovre, så jeg kan ikke bare tage hen hvor jeg vil når jeg vil. Da Seattle er en større by har de monorail som er en slags undergrundsbane over jorden. Lidt ligesom hvad de har i Berlin, jeg ved bare ikke hvad de hedder på dansk når de er over jorden. Jeg tror ikke vi har et specielt navn for dem andet em metro?
I må undskylde hvis mit dansk er blevet lidt underligt. Jeg bliver nemlig nød til at google translate en del af mine ord fra dansk til engelsk, da jeg simeplthen ikke kan huske hvad de hedder. Men det er jo kun godt! Det betyder at mit engelsk bliver bedre :)

I dag tog vi afsted om morgenen, så der er ikke sket så meget. Det var i hvert fald en super godt tur, hvor jeg føler jeg har lært rigig meget om mig selv og om journalistik. Kunne det være bedre? :)

Billeder kommer senere!

søndag den 8. april 2012

Se min kjole na na na na na!!


Kylee og jeg :)


Ansigtsmasker!! <3


Alex, Kim, mig og Kylee! <3 Sådan nogle søde piger!!


Min kjole!! Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg gik efter, bare at det ikke skulle være en stor balkjole :P jeg elsker simpelthen denne her kjole! Den er også ret behagelig at have på, da den har en skulderstrop, så den holder hele tiden kjolen oppe. Og så elsker jeg selvfølgelig stenene. hvordan kan man ikke det?



Jackie havde lavet os allesammen en påskekurv. Oven i det fandt vi så også påske æg :)

 
Lad påskeægsjagten begynde!






Happy Easter!!

Ugen startede ud med en ganske almindelig mandag. Jeg vil ikke sige kedelig, da jeg ikke keder mig i skolen herovre. For det første tror jeg det er fordi jeg har klasser som er sjove, og som jeg interesserer mig for, så forhåbentlig kommer der også til at være sådan i gymnasiet. Men for det andet, så tror jeg også, at ens dag går meget hurtigere, når man hele tiden er sammen med nye mennesker, da man skifter klasse hver time. Om aftenen da jeg kom hjem fra tennis, tog Makenna, Krystal og jeg til en klassisk symphoni på en anden skole. En af deres venner spiller nemlig violin, så det tog vi hen for at se alle sammen. Det er jo ikke lige sådan fordi jeg lytter til klassisk musik så meget, men jeg synes stadig det var rigtig godt. Og så er det jo altid godt at prøve noget nyt og udvide ens horisont lidt. :)
Tirsdag havde vi en tenniskamp så hele dagen gik med det.
Onsdag havde vi også en tenniskamp.
Torsdag holdte vores skole et "prom fashionshow", hvor nogle elever viste kjoler og smokinger frem. Skolens festudvalg afslørede også festens (prom, som er årets største dans) tema. Temaet er "A branch of Beauty; Peacock". For at være helt ærligt synes jeg det er lidt underligt. Påfugl? Hmm.. Men jeg er sikker på det bliver så mega fedt! Jeg har jo selvfølgelig snakket med mine venner om festen, og de siger allesammen at det er ligesom man ser i film, hvor folk lejer limosiner osv. Normalt er prom kun for juniors (11) og seniors (12) (jeg er sophomore (10)), men jeg har nogle venner i festudvalget som har snakket med deres lærer så jeg kan komme med. Jeg har også allerede min "festgruppe" som jeg skal følges med. Det er så mine gode veninder Maggie og Megan og så nogle af deres venner. De er nemlig allesammen seniors, så det skal nok blive super fedt!
Torsdag til tennis fik vi også taget billeder, og havde så træning efter. Efter træning kom min veninde Alex og hentede mig og Kim, min anden veninde. Vi tog så hjem til Alex, hvor Kylee også var. Vi holdte nemlig en sleepover, da vi ikke havde skole om fredagen da det er påske. Vi havde lejet en masse gyserfilm, og havde vores eget lille film maraton. Jeg elsker gyserfilm så det var super hyggeligt. Ellers så hyggede vi os bare, lavede ansigtsmasker, snakkede en masse osv.
Fredag formiddag kom Makenna og hentede mig. Vi kørte så hen til en mall, som ligger der hvor jeg boede før. Her mødtes vi med Maggie og Megan. Vi havde taget hen til lige præcis denne mall, da de har en kæmpe gallabutik. Vi manglede nemlig stadig allesammen en kjole til prom. Jeg fandt en kjole som jeg simpelthen elsker! Jeg ligger et billede ind af den, så jeg ikke skal til at beskrive den. Men det at jeg har fundet min kjole gør bare at jeg glæder mig endnu mere!
Fredag var Makenna og jeg også alene hjemme, da Ben's bil er gået i stykker så Jackie og Richard blev nød til at køre op til Utah for at hente ham. Han havde jo taget afsted på sin roadtrip, men ville gerne komme hjem nu. Så da vi var alene hjemme havde vi bare en lille film aften og spiste god dejlig Taco Bell!
Lørdag kom Carly hjem! Om aftenen tog hende, Makenna og jeg så hen i biografen. Vi købte billetter til 21 Jumpstreet. Da vi kom ind i biografen stod der en gammel mand, som spurgte om han måtte se vores billeter. Han sagde så at den var "rated R", som betyder restricted, altså du skal se den med en der er 21. Så vi kunne ikke se den da Carly kun er 20.. (Når en film er rated R, svarer det til at der står man skal være 15 i Danmark for at se en film), så det var rigtig træls. Vi byttede så vores billetter til Mirror mirror, som er rated PG. Altså at  små børn også må se den. Salen til den var så helt tilfædigvis lige vedsiden af den anden sal. Så vi ville snige os ind mens han ikke så det. Enten hørte han Makenna hviske "RUN NOW NOW!", eller også sladrede en ung medarbejder til ham, for han gik ind i salen og stirrede på os.. Inden han kunne nå hen og ydmyge os med sit foredrag, rejste vi os frivilligt og gik ind og så den anden film. Jeg ved godt at sådan er reglerne, men det er nu også for latterligt! Godt han ikke også så de starbucks kaffer som Makenna og jeg gemte under vores jakker. haha! Vi lyder helt kriminelle, men det er bare lidt latterligt synes jeg. Specielt når filmen kun er rated som den er hvis den har mere en et bandeord i den, og en kyssescene over ti sekunder lang. Træls! Men den anden film var nu også god.
Sent om aftenen kom Jackie, Richard og ikke mindst Ben hjem! Det var godt at se ham igen, da han har været væk i godt seks uger. Vi fik snakket om hans tur, som var spændende at høre om. Han har været mange af de steder som jeg også skal besøge når min familie kommer herover nemlig.
Søndag var jo så påske. Vi startede dagen ud med påskeægs jagt ude i haven. Meget underholdene! Ellers har vi bare haft en stor påskemiddag, som var rigtig god. Jeg lavede brun sovs, som gik meget bedre denne gang!

I næste uge tager jeg til Seattle, som jeg er super spændt på! Jeg kommer først hjem på søndag, så det går måske noget tid før jeg blogger igen. God påske!

søndag den 1. april 2012

dansk mad, dansk slik og ikke mindst leverpostej!!

Jeg sluttede jo mit sidste indlæg med at sige, at jeg var på vej ud i køkknet og lave dansk mad. Det gjorde jeg så, og jeg må sige at det gik ganske godt. Jeg lavede hakkebøffer med løg, kartofler med brun sovs og salat. Det er første gang jeg nogensinde har lavet sovs selv, og det gik rigtig godt! Min værtsfamilie kunne også rigtig godt lide det, så det var jo godt :) Det eneste der kunne have været lidt bedre var hvis der var lidt mere kød, og så hvis jeg ikke lige havde glemt tiden med kartoflerne.. men altså... amerikanerne kan lide deres kartofler bløde, så det så de ikke noget problem i!
Om tirsdagen havde vi en tennis kamp. Holdet var vildt lille, de havde kun ni spillere, og normalt er man 12 plus nogle ekstra på holdet. Da de var så få, var vi mange der ikke fik spillet, desværre. Men det var fint nok, da vi så bare lå og tog sol og snakkede :)
Om onsdagen havde vi igen en tenniskamp. Efter kampen blev jeg på skolen, da jeg havde en "soccer banquet". Det er en slags afslutningsfest for fodbold. Holdet mødtes, og vi spiste aftensmad med trænerne og forældre. Efter det uddelte trænerne priser, og jeg fik en pris! Jeg fik den "most coachable award", da min træner synes jeg var den der havde forbedret sig mest under sæsonen. Prisen er en lille træramme hvor der er en blå metalfirkant på. I den er der så indgraveret prisen, mit navn, året osv.
Da jeg kom hjem om aftenen havde jeg fået to pakker hjemme fra Danmark af. En fra mine forældre og en fra mine bedsteforældre. De havde begge sendt mig dansk påskeslik, altså marcipan :D Jeg havde så også bedt min mor om at sende mig leverpostej, da det er noget som jeg elsker at spise når jeg er hjemme i Danmark. Jeg har også fundet ordentlig rugbrød herovre, så det er jo helt perfekt. Jackie og Makenna synes begge to det er klamt, selvom de ikke har prøvet det. Jeg kan godt se det lyder ulækkert, altså bare fordi det har ordet lever i sig. Det er vel bare noget man er opvokset med så. Det er jo stort set det som alle danske børn har med på madpakken i de små klasser. <3
Om fredagen holdte tegnsprogsklasserne på min skole noget der hedder "Deaf deaf world". Jeg var til det to gange på en dag. Det var hvor forskellige klasser skulle gå ned i gymnastiksalen. Når man gik ind skulle man være helt stille. Så skulle man bare gå rundt til forskellige borde, hvor der var nogle elever som legede at de var en bestemt butik. Så trak man en lille seddel, hvor der stod en sætning, og så skulle man så sige det med tegnsprog. Der var nogle små papirer der viste hvilke tegn man skulle bruge. Det er nemmere sagt end gjort, og alle de elever der sad ved bordene er allesammen så gode til det! Jeg fortryder lidt jeg ikke havde taget den klasse fra starten af, da det da kunne have været sjovt at kunne.
Om fredagen har vi ikke tennistræning, men nogle af mine veninder og jeg mødtes alligevel for at træne. Det blev ikke til så meget, da det var så varmt den dag. 35 grader! Og det bliver kun varmere og varmere.
Om aftenen tog jeg ud og spise sammen med Makenna og hendes veninde Molly. Det var super hyggeligt.
Om lørdagen tog vi til Frankie's (Sheri's steddatters) fødselsdag. Hele "bachelor holdet" var samlet igen, så det var rigtig hyggeligt. Senere på aftenen tog Makenna og jeg over til Anna's hus. Maggie kom hjem lidt senere da hun havde været på arbejde. Hendes veninde Megan og hendes ven Gabe var der også, så vi havde det bare allesammen sjovt sammen, og snakkede til langt ud på aftenen.
I aften vil jeg så igen prøve og lave dansk mad. Denne gang boller i karry! Wish me luck!