søndag den 25. september 2011

homecomming billeder.

Makenna og Corie.


Makenna og jeg. Vores sko er virkelig høje. Pumps!



Homecomming!

Hold da op denne her uge er gået hurtigt! Men det er også fordi jeg har så travlt hele tiden. Mandag til onsdag havde vi badmintonkampe. Kampene var på andre skoler, så vi var ikke hjemme før klokken syv. Men det var rigtig sjovt. Torsdag kom jeg "tidligt" hjem. Jeg var hjemme klokken halv seks. Så jeg tog med Makenna til karneval på hendes skole. Det var rigtig hyggeligt, og jeg mødte den danske udvekslingelev på hendes skole. Han hedder Bastian og kommer fra Espergærde. Vi prøvede på at snakke dansk, men blev nødt til at slå over i engelsk en gang i mellem, for vi tænker begge to på engelsk. Det er nemmere at skrive end at tale hehe :P
Om fredagen i min braodcasting klasse læste jeg skolenyhederne! Det er virkelig nervepirrende at sidde og læse nyhederne op! Det virker måske lidt latterligt, men man bliver mega nervøs! Men det gik rigtig godt, og min lærer sagde han ville sende det i tredje time. I anden time kom han så ind i min klasse og sagde at "the taperunner" ham der optager det, havde glemt at trykke play! Helt ærligt!! Så der blev slet ikke sendt nyheder den dag. Så jeg skal gøre det igen på mandag. Men på den lyse side ved jeg da hvilke kameraer jeg skal kigge ind i på de forskellige tidspunkter. Fredag var badminton aflyst, så Maggie (en ven af familien, og hun er også i min entrepreneurklasse) kørte mig hjem. Så tog Makenna, Jackie og jeg ud for at købe de sidste ting til homecomming. Om aftenen tog vi så til en fodboldkamp på Makennas skole. (jeg har ikke været til en på min skole endnu, det blvier jeg snart nød til. Den skole Makenna går på er jo min skoles største fodbold rivaler, så det er forkert! haha) Men vi tog til denne her fordi det er deres homecomming game, så der er mange flere mennesker. De sidste par gange har min skole også spillet udekampe, så der er aldrig særlig mange mennesker.
Lørdag var Makenna, Jackie og jeg igen ude for at købe de allersidste ting. Vi spiste frokost på en asiatisk restaurant hvor jeg fik tofu for første gang. det smager faktisk rigtig godt! Udover det fik vi også blæksprutte. Så fik vi bobas. Det er en slags drik. Man kan få allemulige slags. Jeg fik en med tapioca og tararod. Noget asiatisk noget, men det er ret underligt. For i bunden er der en masse sorte kugler, som man suger op med det kæmpe sugerør der er i. Kuglerne smager virkelig underligt, og så har de samme konsistens som vingummier. Det er svært at forklare. Køb en hvis i kommer i nærheden af en asiatisk restaurant eller marked!
Om eftermiddagen tog vi til frisøren for at få farvet, klippet og sat hår. Det er super billigt i forhold til i Danmark!
Efter frisøren tog vi hjem til Corie (en af Makenna's venenr for at gøre os klar). Det var rigtig hyggeligt. Så tog vi til homecomming, og det er ligesom de danske skolefester. Bortset fra de danser ret underligt her. Det er svært at forklare, men det er bare anderledes! Så var der også lærere der gik rundt med lommelygter for at se om folk "dansede" for tæt. Det var altså virkelig underligt. Men alt i alt var det en rigtig god og sjov aften. Der skete dog noget der var lidt for pinligt. Vi skulle på toilettet for at tjekke makeup osv. Jeg gik så forrest, så jeg kom til at gå ind på herrertoilettet! Heldigvis trak Makenna mig tilbage, men stadig. Pinligt!!
I dag lavede jeg så drømmekage. Den blev rigtig god, trods jeg første gang glemte sukker så jeg blev nød til at starte forfra. Og så skal jeg hele tiden omregne dl til kopper, gram til ounce osv, så det blev til øjemål til sidst :P
Men jeg lavede kagen fordi jeg skulle til STS møde, hvor alle eleverne skal bringe en ret fra deres hjemland. Det var rigtig hyggeligt, og godt at møde alle de andre elever. Der var bl.a. to andre piger fra Danmark! En fra København og en fra Horsens. Det var ret sjovt, for ingen af os havde talt sammen til workshoppen. De havde også fået deres familie sent ligesom mig. Så var der også en svensk dreng fra Göteborg, som jeg snakkede en del med. Han bor faktisk med en familie som var min "mulige" værstfamilie, da jeg stadig boede med Lorraine. Hende damen jeg oprettede min bankkonto hos, sagde hun gerne ville tage mig ind, men jeg havde allerede Jackie og Richard. Alt i alt rigtig godt, og sjovt med maden fra alle de forskellige lande.
I næste uge har min skole homecomming, så det er rigtig spændende! Jeg holder jer opdateret!

søndag den 18. september 2011

Billeder fra søen

Alle tror at "dutch" og "danish" er det samme folk, men det er vi altså ikke!
søen.
Bjerg og kaktus. De er overalt!


"tubing!"


Det går hurtigt. 20 m/h. omkring 45 km/t.


Nu siddende.
weee!


sådan ser det så ud når man falder af.

Så hopper vi!!


Tortillia Flat. Udover det er der et andet hus ved aiden af. Det er det.


The superstitions. Jeg kan se de her bjerge fra hvor jeg bor.

A day at the lake

I dag tog vi så op til en sø, for at bade og sejle. Vi tog afsted klokken otte, og var deroppe klokken ni. På vejen derop kører man gennem ørkenen/bjergene så der er masser at se undervejs.
Søen er virkelig flot! Det er slet ikke noget lignende en dansk sø, for den er virkelig stor (8 mil lang), og så er den omgivet af bjerge. Det er virkelig flot!
Da vi kom derop, sejlede vi lidt rundt. Efter et stykke tid, hoppede Makenna og jeg i vandet (som faktisk ikke er koldt), og så "tubede" vi. Jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, men det er hvor man spænder kæmpe "baderinge" bag en båd. Det er ikke rigtig baderinge, for der er ikke hul i dem, da det er meningen at man skal ligge eller sidde på dem. Så er der håndtag i siderne, til at holde fast i. Og så trækker båden en. Det er virkelig sjovt, for det går vildt hurtigt, og så sejlede vi i cirkler og fra side til side. Det er også ret svært, for hvis man ikke holder ordentlig ved, og er bevidst om hvordan ens krop ligger, synker man eller falder af. Men det er virkelig sjovt, så det kan bestemt anbefales!
Efter det sejlede vi længere op, hvor vandet blev virkelig koldt. Det er fordi det er vandet fra en anden sø der komemr ud der via en dam. Men her hoppede Makenna og jeg ud fra klipper. Hun hoppede fra seks meters højde, mens jeg nøjedes med tre hehe.
Senere mødtes vi med nogle af familiens venner. De havde deres ene datter (Maggie) med. Hende kender jeg ret godt, for hun er i min Entrepreneur klasse hvor vi faktisk er partnere. Så har jeg også mødt hende en masse andre gange udenfor skolen. så havde de også hendes kusine fra Ohio med. Hun er her i denne her weekend, da hende og Maggie skal til åbenthus på ASU (Arizona State University) i morgen. De er begge seniors, så de bliver færdig med high school her til sommer.
Ellers sejlede vi bare rundt, tubede og svømmede.
På vej hjem holdte vi ind ved en lille by. Byen hedder "Tortillia Flat", og når jeg siger lille by, mener jeg virkelig lille. Indbyggertallet er 6! Og ja, det er en by! Her fik vi is, og så kørte vi hjem. Alt i alt en rigtig godt dag!

fredag den 16. september 2011

Den første rigtige uge

Så er den første rigtige uge gået på min nye skole, og den har været rigtig god! Jeg har super travlt hele tiden, så ugen går rigtig hurtigt.
Mandag var jeg i skole, så til badminton, så kørte nogle af min værtsfamilies venner mig hjem, så tog jeg et bad, og et kvarter efter ud af døren igen, og hjem til dem. Min værtsmor og alle hendes veninder, mødes hver mandag hos en af dem, sammen med alle deres børn (de har allesammen børn på min alder) men nu kun deres døtre, for at se bachelorpad! Det er sådan et amerikansk reality datingprogram. Det er virkelig underholdenede, og så var der finale i mandags, så det tog tre timer haha :)
Om tirsdagen fik jeg nogle af mine klasser ændret. Jeg ville gerne ændre min foto klasse, for det var bare ikke rigtig mig. Så ændrede jeg også min tysk klasse, da det simpelthen var for nemt! Læreren tog mig endda ud af klassen, og gjorde mig til "TA" (teachers assistant), som er hvor man hjælper de andre elever. Det er da selvfølgelig smigrende på en måde, men så vil jeg altså hellere bruge min tid et andet sted. Så nu ser mit skema sådan her ud:

Broadcasting
Jounalism
Honors math 1
Entrepreneurship
Lunch!!!
American History
Honors English 2.

Jeg kan meget bedre lide det her skema. For jeg er virkelig interesseret i journalistik, så det er bare en perfekt klasse for mig. Entrepreneurship er også virikelig godt. Det er faktisk ret spændende. Hver uge har vi en gæstetaler. Det er oftest en ejer af en virksomhed som kommer og fortæller lidt om det.
Onsdag havde vi en halvdag. Det har vi en gang om måneden, hvor vi får fri klokken 11.30. Vi har dog stadig sport klokken 14:30. Makenna havde også halvdag den dag, så vi fik Jackie til at køre os hen til Chandler mall, hvor de har en kæmpe forretning kun med fest kjoler. Vi har nemlig homecoming snart, så vi skulle finde en kjole. Homecoming er galla, bare hvor pigerne har korte kjoler på. Prom er hvor de har lange kjoler på. Vi fandt så de perfekte kjoler. Min er grå/sølv. Den har en corsage top med en masse sten, og så går den ud i en slags strutskørt. Jeg elsker den! Men i kommer nok først til at se billeder af den, når jeg viser billeder fra festen :) Makkena's er også virkelig pæn. Den er lilla, med en masse pallietter og sten rundt omkring, og så sidder den tæt. Det var rigtig sjovt at lede efter kjoler. Jeg tror vi prøvede mindst tyve haha :)

Torsdag spillede jeg min første badmintonkamp, og jeg vandt! Jeg spillede to runder, og jeg vandt 11-1 og 11-4! Det er ikke fordi jeg er vildt god, de var bare VIRKELIG dårlige!! Men det var da en god start, og jeg glæder mig til de tre kampe vi har i næste uge.

Her i weekenden får jeg også rigtig travlt. I morgen skal jeg med til Makenna's svømmestævne. Søndag skal vi ud og sejle. Vi skal måske mødes med nogle af deres venner, og begge deres døtre er nogle jeg snakker meget sammen med i skolen, så det håber jeg da. Jeg glæder mig i hvert fald! jeg tager nok nogle billeder og ligger ud. Nu må vi se..

Hav det godt så længe!!

søndag den 11. september 2011

Mesquite high school!!

I torsdags begyndte jeg endelig på min nye skole! Skoledagen starter klokken 7:30, men jeg var der klokken 7 for at blive skrevet op vælge klasser osv. Det tog liiige lidt mere end en halv time, det tog nemlig tre. Det var vildt latterligt, jeg skulle bl.a. se en film (som var en halv time lang), om hvordan man skal opføre sig på skolen. Sådan noget om mobning, stoffer, ingen våben på skolen osv. Bagefter skulle jeg skrive under på jeg havde forstået det. Lidt underligt, men ja sådan er det bare. Så valgte jeg klasser og mit skema ser sådan her ud:
Broadcasting
Black/White photography
Honors Algebra 1
Honors English 2
American History
German 2

Jeg elsker virkelig mit skema, klasserne og lærerne er virkelig gode. Onsdag aften tog min værtsmor mig med over til en af hendes veninder som har en dreng der også er sophomore på Mesquite. Deres naboer går også på Mesquite, så dem mødte jeg og de er rigtig søde.
Jeg begyndte så i skole i tredje time. Da det så belv frokost tid gik jeg ned i cafeteriet og det er helt vildt så mange mennesker der er! Skolen har 3000 elever, og 1500 af dem har frokost samme tid som mig. Jeg kendte jo ikke rigtig nogen, så det er vildt overvældende når der er så mange mennesker, og man ikke ved hvor man skal hen. Heldigvis kom Andrew (sønnen) hen til mig, og introducerede mig for hans venner, og jeg fandt Anna (naboen), og havde frokost med hende, og nogle piger fra min engelsk klasse. De er rigtig søde allesammen!
Fredag havde jeg så broadcasting for første gang! Det er virkelig min yndlingsklasse! Det er en klasse hvor vi optager skolenyhederne, vejret og andre nyheder. Dem der kender mig ved jo godt jeg vil være nyhedsoplæser/korrespondent i fremtiden, så det her er bare perfekt. Dem der er i klassen er allesammen virkelig forskellige og alle er bare mega gode venner, det er så fedt! Jeg er så blevet vejrpige, så jeg præsenterer vejret hver dag! :D Jeg har ikke gjort det endnu, for min microfon var i stykker i fredags, så jeg skal gøre det for første gang i morgen, og jeg glæder mig helt vidlt! Jeg skal sige "Goodmorning Wildcats! I'm Amanda, and I'm here with your weather today!" så skal jeg så fortælle om vejeret i Arizona, resten af USA, høj og lavtryk, og tilsidst fem dage frem. Det bliver optaget i første time og så sendt i tredje. Alle klasser på skolen har et tv, hvor det automatisk begynder at spille, så alle 3000 elever kommer til at se det. Mega fedt! I den klasse er der også en anden udvekslingselev fra Tyskland! Han har endda været i Randers! Han er vildt flink, og vi har en masse at snakke om, så det er jo godt.
Fredag eftermiddag var jeg til badmintontræning efter skole og jeg kom med på holdet :) De piger der er på holdet er virkelig søde, så jeg er rigtig glad for jeg kom med. Det er meget mere hårdt end man regner med for de er meget mere seriøse omkring deres sport herovre. Vi træner også mandag-fredag fra klokken halv tre til fem. Men det er sjovt, og med flinke mennesker så det er jo godt! :)
Fredag aften tog jeg med Makenna og hendes veninde til fodboldkamp på hendes skole. Det var rigtig hyggeligt, men midt under kampen begyndte det at regne! Første gang de har haft regn i flere måneder! Det begyndte også at tordne helt vildt, så det endte med at de aflyste kampen..
Lørdag var mig og Makenna henne i mallen, og da vi så kørte hjem hørte vi radio. Der var tornadovarsler!! Lørdag havde Ben (værstbror) også fødselsdag, han blev 19. Så han havde venner ovre og spise aftensmad, og de begyndte virkelig at regne helt vildt, på et tidspunkt haglede det, og det tordnede helt vildt! Jeg har aldrig set så meget vand på så kort tid. Jeg ved godt i har meget regn i Danmark nu, men det her er virkelig ekstremt. Det torden de har er også noget jeg aldrig har set før. Når de lyner er det ikke bare et gult lyn. Det er blåt og det lyser hele himlen op, som et kæmpe blitz fra et kamera. Det er lidt uhyggeligt faktisk. Men tornadoen er øst herfra og bevæger sig mere øst på så den kommer ikke hen hvor jeg bor. Heldigvis!
Idag er det jo 9/11. Hele dagen har der været udsendelser om det i TV. Så er der også en masse fodboldkampe i dag hvor de mindes dagen. Ellers har jeg ikke rigtig set noget til det. Jeg har været ude og shoppe med Makenna, sååå.. haha :) Her til aften har vi haft vores naboer til aftensmad. De har to drenge på min og Makennas alder, så det var rigtig hyggeligt.
Ellers så glæder jeg mig bare til i morgen. Så skal jeg lave vejret haha :D Og ja så har jeg jo ret travlt fremover, når jeg først kommer hjem halv seks hver dag. Men det er jo kun godt at være beskæftiget!

mandag den 5. september 2011

Forskellige billeder fra den første tid herovre

Lorraine's hus.
Rui og jeg i vores skoleunform.. (Grand canyon prep academy skolen)
Makenna og jeg til min første "football game"!! Det var på hendes skole, dvs. vi her hepper på Gilbert Tigers! Nu når jeg skal gå på Mesquite, kommer jeg fremover til at heppe på Mesquite Wildcats! De to skoler er de største fodbold rivaler. Sjovt!

Fodboldspillere og cheerleadere!


Chastity, Manuel og Destiny. Den dame og hendes børn som sov i huset når Lorraine var på arbejde om natten. Virkelig sød og dejlig familie!!
Fra kirken, hvor vi gav de hjemløse mad. Lorraine er hende ude i siden i den blå. Dejlige mennekser der gør en god gerning! Dem kunne folk lære noget af.

Mit nye hus. (Det er lidt svært at se pg.a. træerne, men det er en del størrere end Lorraine's)
Haven. Med pool!! :D

Poolen. Den er dejlig stor, dyb og de har en vippe!

Billeder fra campingturen


Min dejlige nye værtsfamilie! (eller noget af den. Ben og Carly mangler)
Makkena og jeg på en sten oppe i bjergene.
En sø oppe i bjergene.
Vores "camp".


Et bjerg oppe i bjergene

Labor day weekend!!

Denne her weekend var der Labor day weekend, så vi havde også fri om mandagen. Labor day er en slags "arbejdernes dag". Da der var forlænget weekend tog jeg med min nye værtsfamilie på camping oppe i bjergene. Det var virkelig fedt! Vi bor jo i Arizona, så vi ser hele tiden bjerge. Men de er orange med kaktusser, da det jo er en ørken. Så da vi kørte op i bjergene ændrede alt sig og pludselig var der træer og søer!! Så flot! Og camping herovre er slet ikke ligesom camping derhjemme. Derhjemme er det jo tit på campingpladser med en masse andre campister. Herovre er det bare midt ude i skoven, og der er slet ikke andre mennsker omkring en. Der var selvfølgelig mange andre der også var taget op i bjergene, da der var forlænget weekend, men man ser dem ikke rigtig... En anden ting der er meget anderledes oppe i bjergene er temperaturen!! Nede hvor vi bor er der ca. 45 grader om dagen. Heroppe er der kun 20-23. Dejligt!
Men nok om det, nu vil jeg fortælle lidt om hvad vi lavede. Da vi kom derop og fandt vores "campspot", kørte vi lidt rundt og så en masse forskellige søer, udsigter osv. På et tidspunkt hvor Makenna kørte, kørte vi forbi en anden lejr, og pludselig sprang en "græsmand" frem fra jorden! Vi fik et kæmpe chok, og flækkede bare af grin. Vi blev virkelig bange for han lignede en fra det amerikanske swat team! Det var bare nogle børn der legede, men det var virkelig sjovt!
Om aftenen havde vi bål, og sad bare og snakkede. Mig og Makenna sov i telt sammen, og det var rigtig hyggeligt.
Om lørdagen kørte vi igen ud for at "explore", som de kalder det. Her fik jeg lov til at køre bil! Og når jeg siger jeg kørte bil, er det ikke bare lige sådan ned af vejen, nej nej jeg kørte os rundt i skoven i næsten en time! Det er faktisk slet ikke så svært at køre bil (selvom jeg var lige ved at køre ind i en forrest ranger. Ups!), og det er vildt sjovt i det tærræn!
Vi kørte ned til en sø for at spise frokost, og så mødte min værtsfamilie nogle af deres venner fra North Carolina! Søen er mega stor, og de var bare lige ved siden af os! Jeg elsker bare sådan nogle tilfældige sammenstød, det er altid underholdende!
Oppe i bjergene er der også mega mange vilde dyr! Jeg så egern hele tiden, om natten kunne jeg høre ulvene, vi så en død elg, vilde heste, jordegern, ørne, alle mulige dyr! Der er også bjørne deroppe!
Alt i alt var det en virkelig god weekend, med en masse oplevelser.

fredag den 2. september 2011

Three weeks down, and a lot has changed!

Nu har jeg så været her i tre uger, så jeg vil give jer en lille opdatering på hvor jeg er nu. Først vil jeg da også lige sige undskyld for at jeg ikke rigtig har skrevet noget, men det er fordi der har været ret mange problemer, men de er løst nu, så det vil jeg da gerne fortælle! haha :)
Jeg begyndte jo i skole mandagen efter jeg var kommet herover. Og det var slet ikke sådan en skole jeg ville gå på. Som jeg har fortalt før, er det en privatskole med skoleuniform osv, men bare hele stemningen føltes bare forkert. De går rigtig meget op i det akademiske, og der er slet ikke nogle hold eller sport på skolen, så jeg syntes også at det var rigtig svært at få venner der. For hvornår skulle man møde dem? Man har kun en pause på hele dagen, på en halv time, og her farer alle rundt for at hente deres mad, gå på toillettet osv. Og så fordi skolen er så lille (under 100 elever, med klasser fra 6-12), så var der også mange yngre børn i mine klasser. Så dem har man jo ikke rigtig noget tilfælles med. Det er bare slet ikke en rigtig high school! Så jeg ringede selvfølgelig til min mor og far, og fortalte dem at det var helt forfærdeligt osv osv. For det føles virkelig forfærdeligt at vide man skal være på den deprimerende skole i ti måneder, og så samtidig ikke se sin familie eller venner. Jeg snakkede med min mor og far, og de ringede med det samme til STS og forlangte at få mig flyttet inden den 1. september. Jeg var ligeglad med om jeg skulle flytte til en anden by ellet stat for den sags skyld, jeg ville bare flyttes hurtigst muligt.
Der gik et par dage, og STS kom ikke rigtig med nogle løsninger. Så derfor gik mine dejlige forældre selv til handling. Min mor fandt ud af at hendes kollegas ven, har boet i Gilbert, Arizona (kun 20 minutter fra Tempe), så de havde måske nogle venner som jeg kunne være min værtsfamilie. På den måde ville jeg også skulle flytte skole. Så min mor og far tog kontakt til dem over facebook, og før jeg vidste af det, var jeg inviteret på weekend hos den ene familie! :D Familien består af en mor, Jackie, en far, Richard, en datter Carly (som er flyttet hjemmefra for at gå på college), en søn, Ben på 19, og en datter, Makenna på 15 ligesom mig! :D  De kom og hentede mig fredag eftermiddag, så tog vi hjem og spiste hos dem, og senere på aftenen tog Makenna og jeg til min første amerikanske fordbold kamp på hendes high school. Det var virkelig sjovt, og Makenna og jeg kommer rigtig godt ud af det med hinanden :) Om lørdagen mødte jeg den anden familie til frokost, og så tog mig, Makenna og Alyssa (den anden families ene datter) i biografen. Om søndagen var mig og Makenna ude og shoppe, og havde det rigtig sjovt. Alt i alt var det bare en virkelig god weekend, og vi blev eninge om at det var dem der skulle være min værtsfamilie :)
Så var der jo bare det med skolen. Makenna går på Gilbert high school, så det ville jo være godt at gå på den samme. Men de ville ikke tage flere udvekslingelever.. Det synes jeg er vildt åndssvagt, for de er lidt over 3000 elever. Hvilken forskel gør en mere? og de har plads, det er kun fordi jeg er en udvekslingelev... Så det blev jeg jo også helt vildt ked af det over. For grunden til at skolerne ikke vil have udvekslingelever, er fordi de ikke for penge for at have os.. Derfor har de sådan en regel om at der kun må være tre på hver skole uanset størrelse, og alle skolerne i Gilbert er fulde! Jackie kontaktede så en anden high school i Gilbert, Mesquite high school, som sagde at de gerne ville tage en udvekslingselev ind. Hvis vi betalte for det som en normal elev. Det er jo den enenste mulighed der er for mig for at komme ind, så mine dejlgie forældre har så indvilliget i at betale IGEN. For de har jo teknisk set betalt det allerede til STS.. Så det blev jeg jo helt vildt glad for, og Lorraine ringede for at melde mig ind, men så sagde de at jeg ikke kunne gå der fordi de bor uden for deres distrekt! Endnu flere problemer!! Men Jackie og min far blev ved med at maile skolen, fortalte dem om min situation osv, og de sagde de ville tænke over det. Så tre dage gik hvor vi ringede til dem flere gange om dagen for at høre om de havde lavet en beslutning, og endelig, så igår da Lorraine kom for at hente mig fra skole, havde hun sat en seddel i vinduet hvor der stod "The answer is YES" !! Og jeg er bare så glad nu!! For det er virkelig min drømmeskole og drømmeværtsfamilie!! Skolen har lidt under 3000 elever. Farverne er blå og hvid, og så er holdet The Wildcats! Så det er lige sådan en skole jeg ville gå på. Mesquite og Gilbert high school er også de største fodbold rivaler, så det er lidt sjovt at mig og Makenna går på hver sin skole :) Men jeg fik alt det her afvide igår, og jeg flytter allerede herud på mandag :) jeg er her dog godtnok også i weekenden :) Men alt ser godt ud nu, og på tirdag skal jeg ind og vælge min fag :) Vi har Labor day weekend så mandag er en helligdag. Så jeg starter nok i skole på onsdag, og jeg glæder mig rigtig meget, men er også lidt nervøs. Jeg er nervøs for, og også meget sikker på, at jeg farer vild! haha. Skolen er jo monster stor!! Men jeg har fået et kort over skolen, så når jeg får mine klasser markerer jeg dem hvor jeg skal være i så jeg har en chance for at finde rundt :)
Makenna er på hendes skoles svømmehold, og igår havde hun en konkurrence imod Mesquite. Så den var jeg da henne og se, og så introducerede hun mig også for en masse af dem som hun kender fra Mesquite, og de var alle super flinke! Så det er jo bare godt :)
Jeg er i hvert fald glad for at alt løste sig i sidste ende, og nu kan jeg så endelig starte mit år herovre. Selvom jeg har været her i næsten en månde allerede, så er det jo først nu det rigtig begynder :)

(undskyld det blev så langt! :/)

Jeg vil prøve på at lægge nogle billeder ind på et senere tidspunkt. Jeg ved ikke hvordan man gør og jeg har ikke engang lagt dem over på min computer. Men jeg lægger også nogle ud på facebook :) jeg skal nok også lægge nogle ud her, jeg har bare ikke rigtig så meget tid, men jeg skal nok få det gjort! :)