I torsdags begyndte jeg endelig på min nye skole! Skoledagen starter klokken 7:30, men jeg var der klokken 7 for at blive skrevet op vælge klasser osv. Det tog liiige lidt mere end en halv time, det tog nemlig tre. Det var vildt latterligt, jeg skulle bl.a. se en film (som var en halv time lang), om hvordan man skal opføre sig på skolen. Sådan noget om mobning, stoffer, ingen våben på skolen osv. Bagefter skulle jeg skrive under på jeg havde forstået det. Lidt underligt, men ja sådan er det bare. Så valgte jeg klasser og mit skema ser sådan her ud:
Broadcasting
Black/White photography
Honors Algebra 1
Honors English 2
American History
German 2
Jeg elsker virkelig mit skema, klasserne og lærerne er virkelig gode. Onsdag aften tog min værtsmor mig med over til en af hendes veninder som har en dreng der også er sophomore på Mesquite. Deres naboer går også på Mesquite, så dem mødte jeg og de er rigtig søde.
Jeg begyndte så i skole i tredje time. Da det så belv frokost tid gik jeg ned i cafeteriet og det er helt vildt så mange mennesker der er! Skolen har 3000 elever, og 1500 af dem har frokost samme tid som mig. Jeg kendte jo ikke rigtig nogen, så det er vildt overvældende når der er så mange mennesker, og man ikke ved hvor man skal hen. Heldigvis kom Andrew (sønnen) hen til mig, og introducerede mig for hans venner, og jeg fandt Anna (naboen), og havde frokost med hende, og nogle piger fra min engelsk klasse. De er rigtig søde allesammen!
Fredag havde jeg så broadcasting for første gang! Det er virkelig min yndlingsklasse! Det er en klasse hvor vi optager skolenyhederne, vejret og andre nyheder. Dem der kender mig ved jo godt jeg vil være nyhedsoplæser/korrespondent i fremtiden, så det her er bare perfekt. Dem der er i klassen er allesammen virkelig forskellige og alle er bare mega gode venner, det er så fedt! Jeg er så blevet vejrpige, så jeg præsenterer vejret hver dag! :D Jeg har ikke gjort det endnu, for min microfon var i stykker i fredags, så jeg skal gøre det for første gang i morgen, og jeg glæder mig helt vidlt! Jeg skal sige "Goodmorning Wildcats! I'm Amanda, and I'm here with your weather today!" så skal jeg så fortælle om vejeret i Arizona, resten af USA, høj og lavtryk, og tilsidst fem dage frem. Det bliver optaget i første time og så sendt i tredje. Alle klasser på skolen har et tv, hvor det automatisk begynder at spille, så alle 3000 elever kommer til at se det. Mega fedt! I den klasse er der også en anden udvekslingselev fra Tyskland! Han har endda været i Randers! Han er vildt flink, og vi har en masse at snakke om, så det er jo godt.
Fredag eftermiddag var jeg til badmintontræning efter skole og jeg kom med på holdet :) De piger der er på holdet er virkelig søde, så jeg er rigtig glad for jeg kom med. Det er meget mere hårdt end man regner med for de er meget mere seriøse omkring deres sport herovre. Vi træner også mandag-fredag fra klokken halv tre til fem. Men det er sjovt, og med flinke mennesker så det er jo godt! :)
Fredag aften tog jeg med Makenna og hendes veninde til fodboldkamp på hendes skole. Det var rigtig hyggeligt, men midt under kampen begyndte det at regne! Første gang de har haft regn i flere måneder! Det begyndte også at tordne helt vildt, så det endte med at de aflyste kampen..
Lørdag var mig og Makenna henne i mallen, og da vi så kørte hjem hørte vi radio. Der var tornadovarsler!! Lørdag havde Ben (værstbror) også fødselsdag, han blev 19. Så han havde venner ovre og spise aftensmad, og de begyndte virkelig at regne helt vildt, på et tidspunkt haglede det, og det tordnede helt vildt! Jeg har aldrig set så meget vand på så kort tid. Jeg ved godt i har meget regn i Danmark nu, men det her er virkelig ekstremt. Det torden de har er også noget jeg aldrig har set før. Når de lyner er det ikke bare et gult lyn. Det er blåt og det lyser hele himlen op, som et kæmpe blitz fra et kamera. Det er lidt uhyggeligt faktisk. Men tornadoen er øst herfra og bevæger sig mere øst på så den kommer ikke hen hvor jeg bor. Heldigvis!
Idag er det jo 9/11. Hele dagen har der været udsendelser om det i TV. Så er der også en masse fodboldkampe i dag hvor de mindes dagen. Ellers har jeg ikke rigtig set noget til det. Jeg har været ude og shoppe med Makenna, sååå.. haha :) Her til aften har vi haft vores naboer til aftensmad. De har to drenge på min og Makennas alder, så det var rigtig hyggeligt.
Ellers så glæder jeg mig bare til i morgen. Så skal jeg lave vejret haha :D Og ja så har jeg jo ret travlt fremover, når jeg først kommer hjem halv seks hver dag. Men det er jo kun godt at være beskæftiget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar