I dag tog vi så op til en sø, for at bade og sejle. Vi tog afsted klokken otte, og var deroppe klokken ni. På vejen derop kører man gennem ørkenen/bjergene så der er masser at se undervejs.
Søen er virkelig flot! Det er slet ikke noget lignende en dansk sø, for den er virkelig stor (8 mil lang), og så er den omgivet af bjerge. Det er virkelig flot!
Da vi kom derop, sejlede vi lidt rundt. Efter et stykke tid, hoppede Makenna og jeg i vandet (som faktisk ikke er koldt), og så "tubede" vi. Jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, men det er hvor man spænder kæmpe "baderinge" bag en båd. Det er ikke rigtig baderinge, for der er ikke hul i dem, da det er meningen at man skal ligge eller sidde på dem. Så er der håndtag i siderne, til at holde fast i. Og så trækker båden en. Det er virkelig sjovt, for det går vildt hurtigt, og så sejlede vi i cirkler og fra side til side. Det er også ret svært, for hvis man ikke holder ordentlig ved, og er bevidst om hvordan ens krop ligger, synker man eller falder af. Men det er virkelig sjovt, så det kan bestemt anbefales!
Efter det sejlede vi længere op, hvor vandet blev virkelig koldt. Det er fordi det er vandet fra en anden sø der komemr ud der via en dam. Men her hoppede Makenna og jeg ud fra klipper. Hun hoppede fra seks meters højde, mens jeg nøjedes med tre hehe.
Senere mødtes vi med nogle af familiens venner. De havde deres ene datter (Maggie) med. Hende kender jeg ret godt, for hun er i min Entrepreneur klasse hvor vi faktisk er partnere. Så har jeg også mødt hende en masse andre gange udenfor skolen. så havde de også hendes kusine fra Ohio med. Hun er her i denne her weekend, da hende og Maggie skal til åbenthus på ASU (Arizona State University) i morgen. De er begge seniors, så de bliver færdig med high school her til sommer.
Ellers sejlede vi bare rundt, tubede og svømmede.
På vej hjem holdte vi ind ved en lille by. Byen hedder "Tortillia Flat", og når jeg siger lille by, mener jeg virkelig lille. Indbyggertallet er 6! Og ja, det er en by! Her fik vi is, og så kørte vi hjem. Alt i alt en rigtig godt dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar