Det er ikke et farvel, men på gensyn!

Søndag den 3. Juni var det så blevet tid til at vi skulle videre. Jeg skulle altså nu efter ti måneder forlade vidunderlige Arizona, hvor jeg har tilbragt det sidste år hos en fantastisk værtsfamilie og gået på en absolut drømmeskole.
Vi startede med at spise morgenmad. Vi fik crepes, som Jackie næsten har bagt hver weekend. Dem eller amerikanske pandekager. Lækkert.
Inden vi skulle til og sige farvel kom Andrew, hans søster og morfar over og sagde farvel hurtigt. Også naboerne Mark, Vicki, Nathan og Nolan kom over. Det var rigtig rart, og det varmede da om hjertet.

Inden vi allesammen sagde farvel, tog vi en masse billeder. Jeg fik taget billede med mine værstforældre, eller mine amerikanske forældre kan man vel godt kalde dem, siden de jo har holdt øje med mig det seneste år :) Og så også alle mine søskende, og et billede med allesammen. Både den danske og amerikanske familie.
Jeg havde købt nogle afskedsgaver til dem allesammen, som jeg fik givet dem, sammen med nogle t-shirts som mine forældre havde haft med til mig hjemme fra Danmark. De var hvide og havde et dansk flag på dem hehe.

Så var det blevet tid til at sige farvel, som var meget svært. Det her er en af de sødeste familier jeg nogensinde har mødt. De tog mig ind i deres hjem, da de hørte at jeg manglede et. Altså de planlagde ikke at de skulle have haft en udvekslingselev. De har været med til at gøre dette år helt fantastisk, med at tage mig med på en masse ture, så jeg har kunnet se og udforske nye ting, men mest af alt har de givet mig et trygt sted at være. De har altid behandlet mig som deres egen datter eller søster. Jeg har lært en masse ting af dem, som jeg kan tage med mig senere i livet. Alt i alt har de været en fantastisk værtsfamilie, som jeg ved jeg altid vil holde kontakten med.

Jeg ved at mange kommende udvekslingselever læser eller vil komme til at læse denne blog, så dem vil jeg også lige skænke et par ord. Det at være udvekslingselev er en fantastisk mulighed, og hvis man er så heldig at få sådan en mulighed, synes jeg bestemt man skal gribe den. Når det så er sagt, er det også værd at sige at det ikke altid vil være en dans på roser. Der er tider som vil være enormt svære, måske sværere end hvad man har oplevet før. Men alt i alt er det en helt fantastisk mulighed for at udforske en anden kultur. Man kommer utrolig tæt ind på livet af hvisse mennesker, som højt sandsunligt vil ændre dit liv også. Man udvikler sig enormt meget, og vil altid se tilbage på det som året i ens liv.

Jeg kommer i hvert fald til at savne min værtsfamilie og venner utrolig meget. Amerikanerne er bestemt et anderledes folk end danskerne, som jeg har lært meget af. Også det at møde mange andre udvekslingselever fra andre lande, er også en lærerig oplevelse.

Mit år har været helt fantastisk. Selvom man siger at vi sagde farvel, ved jeg jo at det heldigvis ikke er et farvel. Jeg ved en dag at jeg kommer til at besøge dem igen, og jeg håber da at min værstfamilie kan komme og besøge mig i Danmark også.

Mine amerikanske forældre Jackie og Richard.

Hele min amerikanske familie :)

Hele familien!

Siblings! Marc, Makenna, mig, Carly og Ben <3

Danmark! wuhuuu :)

Søsterarmbånd <3

Mark, Vicki, Nathan og Nolan fik også lige nogle t-shirts :)

Makenna og jeg. Hun er en helt fantastisk søster og veninde, som jeg allerede savner rigtig meget.

Jackie og jeg. Den bedste værtsmor jeg nogensinde kunne forestille mig.

 

Den sidste tid i Arizona

Nu er der jo næsten gået to måneder siden jeg har skrevet herinde sidst, men siden da er der sket en hel del. Jeg er nu hjemme i Danmark, og det har jeg været siden den 15. juni. Men bloggen skal jo have en afslutning, så jeg vil starte med at fortælle om den sidste tid i Arizona hos min værstfamilie, min ferie med min danske familie, og så efter jeg er kommet hjem til Danmark igen.

Dagene efter skolen var sluttet havde Makenna et stort svømmestævne. Så jeg hjalp med at time, som faktisk var meget sjovt. Det var jo en af de sidste gange jeg kunne se hende svømme, og så var det også bare en god ting og gøre tilsidst synes jeg. Hende og jeg tog også til en del afskedsfester hos andre udvekslingselever. Den ene aften tog vi over til JP, som havde en afskedsfest. Det var rigtig sjovt indtil vi skulle til og sige farvel. Han har været en af mine allerbedste venner, så det var rigtig sørgeligt. Men jeg er sikker på at vi ses igen. Han bor jo i Tyskland, så det er ikke så langt væk!

Den 29. maj kom min familie så. Det var også den dag som Jackie havde fødselsdag, så vi spiste alle sammen morgenmad sammen, hvilket var meget hyggeligt. Min familie kom hen på eftermiddagen, og det var et rigtig dejligt gensyn. Det var tydeligt og se de var rigtig trætte da de var fløjet ind i L.A., og så kørt til Phoenix bagefter. Men det var rigtig godt at se dem allesammen igen. Vi viste dem rundt i huset of i haven, og endte så aftenen med at bestille fish tacos (en af favoritterne). Så fik de også prøvet det nemlig!

Dagen efter tog min værstfamilie, min danske familie og nogle af Carly's venner ud til søen. Vi havde lejet fire store jetski, og så havde vi jo båden. Jeg var rigtig glad for at vi fik muligheden for at gøre det, da det jo er noget som jeg har gjort meget herovre sammen med min værtsfamilie, så det betød rigtig meget for mig at jeg kunne vise min familie hvordan søen ser ud osv. Jeg tubede med Betina og min bror hvilket var utrolig sjovt. Min far prøvede også, og min bror og ben. Vi kørte også allesammen på jetski. Makenna og jeg kørte på en´, og hun gav den bare gas. Det var noget af det sjoveste. Vi kørte og hoppede på andres bølger, og dannede vores egne osv. Det var virkleig fedt at køre rundt på sådan en. Hold da op.

Den næste dag mødtes vi med min lærer Mr. Smith, som var så sød at åbne skolen op for mig og min familie, så de kunne se skolen. Og det fik de sandelig også gjort. Han gav os en rundvisning på hele fire timer! Han viste dem alt! Alle de særlige klasselokaker, audutoriet, gymnaistikhallerne, fodboldbanen, tennisbanerne, cafeteriet osv. Det var også noget som igen betød rigtig meget, da det jo er her jeg har brugt rigtig meget tid. Bare det at kunne vise min familie hele mit liv derovre, på skolen og hos min værtsfamilie, er jeg utrolig glaf for at jeg har fået gjort. Så ved de jo altid hvad det er man snakker om.
Efter rundvisningen tog vi he til en af de mange malls, hvor vi fik shoppet lidt.
Da vi kom hjem, hang vi ud med min værtsfamilie ved poolen lidt, hvorefter vi allesammen gik ud og spise. Det var Carly's 21 års fødselsdag, sog om aftenen tog hun jo i byen med alle sine venner, hvor Marc og Betina også fik lov til at komme med. Det ved jeg i hvert fald at de synes var virkelig feedt, at få lov til at opleve hvordan de fester derovre. :)

Om fredagen holdte vi så en kæmpe fest. Vi fejrede både Jackie, Carly og Betinas fødselsdag og så en afskedsfest for mig. Mine venner fra skole startede med at komme ved to tiden så de kunne møde min familie. Det var rigtig hyggeligt alt sammen. Vi sad bare udenfor og slappede af ved poolen og snakkede. Senere begyndte alle de voksne og komme, hvor de også mødte mine forældre. Hele naboholdet (bachelor holdet) kom også, og en masse masse andre mennesker! I alt var der vidst 82 mennesker. Så det var jo en del! Det var en rigtig god måde og slutte det hele på med sådan en stor fest. På en måde syntes jeg ikke det var rigtig sørgeligt at sige farvel til nogle af dem, der har været mine bedste venner, da festen jo stadig foregik, så det var ikke sådan at der var helt vildt mange tårer eller noget. Altså jeg blev da lidt rørt, da jeg sagde farvel til nogle af dem, jeg har været rigtig tætte med, men det var ingenting i forhold til dagen efter hvor jeg tog afsted.

Da vi gjorde klar til at tage ud til søen. Jackie, mig, Betina, min mor og Ben :)


Jetski!!

Min far, Marc og Betina :)

Da vi var ude og spise. Jackie og Richard :)

Betina, mig og Makenna :)

Marc og Ben :)


Carly og Becca :)


Myloan, Alex, Kim og jeg til festen :)


Party :D

Ramone, Sheri og Jackie :)


Maggie!! :)