tirsdag den 3. juli 2012

Det er ikke et farvel, men på gensyn!

Søndag den 3. Juni var det så blevet tid til at vi skulle videre. Jeg skulle altså nu efter ti måneder forlade vidunderlige Arizona, hvor jeg har tilbragt det sidste år hos en fantastisk værtsfamilie og gået på en absolut drømmeskole.
Vi startede med at spise morgenmad. Vi fik crepes, som Jackie næsten har bagt hver weekend. Dem eller amerikanske pandekager. Lækkert.
Inden vi skulle til og sige farvel kom Andrew, hans søster og morfar over og sagde farvel hurtigt. Også naboerne Mark, Vicki, Nathan og Nolan kom over. Det var rigtig rart, og det varmede da om hjertet.

Inden vi allesammen sagde farvel, tog vi en masse billeder. Jeg fik taget billede med mine værstforældre, eller mine amerikanske forældre kan man vel godt kalde dem, siden de jo har holdt øje med mig det seneste år :) Og så også alle mine søskende, og et billede med allesammen. Både den danske og amerikanske familie.
Jeg havde købt nogle afskedsgaver til dem allesammen, som jeg fik givet dem, sammen med nogle t-shirts som mine forældre havde haft med til mig hjemme fra Danmark. De var hvide og havde et dansk flag på dem hehe.

Så var det blevet tid til at sige farvel, som var meget svært. Det her er en af de sødeste familier jeg nogensinde har mødt. De tog mig ind i deres hjem, da de hørte at jeg manglede et. Altså de planlagde ikke at de skulle have haft en udvekslingselev. De har været med til at gøre dette år helt fantastisk, med at tage mig med på en masse ture, så jeg har kunnet se og udforske nye ting, men mest af alt har de givet mig et trygt sted at være. De har altid behandlet mig som deres egen datter eller søster. Jeg har lært en masse ting af dem, som jeg kan tage med mig senere i livet. Alt i alt har de været en fantastisk værtsfamilie, som jeg ved jeg altid vil holde kontakten med.

Jeg ved at mange kommende udvekslingselever læser eller vil komme til at læse denne blog, så dem vil jeg også lige skænke et par ord. Det at være udvekslingselev er en fantastisk mulighed, og hvis man er så heldig at få sådan en mulighed, synes jeg bestemt man skal gribe den. Når det så er sagt, er det også værd at sige at det ikke altid vil være en dans på roser. Der er tider som vil være enormt svære, måske sværere end hvad man har oplevet før. Men alt i alt er det en helt fantastisk mulighed for at udforske en anden kultur. Man kommer utrolig tæt ind på livet af hvisse mennesker, som højt sandsunligt vil ændre dit liv også. Man udvikler sig enormt meget, og vil altid se tilbage på det som året i ens liv.

Jeg kommer i hvert fald til at savne min værtsfamilie og venner utrolig meget. Amerikanerne er bestemt et anderledes folk end danskerne, som jeg har lært meget af. Også det at møde mange andre udvekslingselever fra andre lande, er også en lærerig oplevelse.

Mit år har været helt fantastisk. Selvom man siger at vi sagde farvel, ved jeg jo at det heldigvis ikke er et farvel. Jeg ved en dag at jeg kommer til at besøge dem igen, og jeg håber da at min værstfamilie kan komme og besøge mig i Danmark også.




Mine amerikanske forældre Jackie og Richard.



Hele min amerikanske familie :)




Hele familien!


Siblings! Marc, Makenna, mig, Carly og Ben <3

Danmark! wuhuuu :)

Søsterarmbånd <3


Mark, Vicki, Nathan og Nolan fik også lige nogle t-shirts :)


Makenna og jeg. Hun er en helt fantastisk søster og veninde, som jeg allerede savner rigtig meget.


Jackie og jeg. Den bedste værtsmor jeg nogensinde kunne forestille mig.



 

4 kommentarer:

  1. Hej :)

    Jeg har fulgt dig igennem dit år og jeg syntes virkelig du har været god til at opdatere. Jeg skal selv afsted i år, og jeg tænkte på om du ikke ville lave et indlæg med hvordan det var at komme hjem og hvis der var nogle ting du ville gøre om eller så noget, det ville ihvertfald være fedt :)

    SvarSlet
  2. Hej :)

    Et indlæg ved jeg ikke lige om det bliver til, men jeg vil da gerne svare dig.

    Altså jeg ved at mange af mine venner som også har været udvekslingselever, og som gik på samme skole som mig, har haft det lidt sværere ved at tilpasse sig igen til deres hjemland. Jeg føler selv at jeg har haft nemt ved at tilpasse mig igen. Det er der selvfølgelig ikke noget galt med, jeg savner stadig min værtsfamilie og venner derovre rigtig meget, men jeg tror på en måde egentlig at jeg allerede var ved at tilpasse mig Danmark inde i mit hoved mens jeg stadig var i USA. For jeg gik nemlig og tænkte over at min familie kom, i næsten tre uger før de kom, og så begyndte jeg pludselig at tænke på dansk igen. Og så da de kom, blev mit engelsk faktisk lidt sjovt igen, for så når jeg talte med dem, og så også skulle tale på engelsk, blev det lidt for forvirrende til tider. Selvom jeg sagde til dem at jeg kun ville tale engelsk til dem, så talte de dansk til mig og så er det jo ikke helt nemt..
    Og så var jeg på ferie med dem i godt tre uger efter jeg havde sagt farvel, så der har vi jo næsten også kun talt dansk. Og så fortalte de mig jo en hel masse om ting som er sket derhjemme, og så begyndte jeg egentlig og glæde mig lidt til at komme hjem. En anden grund til at jeg også tror, jeg har haft lidt nemmere ved at tilpasse mig er at alle mine venner har været på efterskole. Jeg kom hjem to uger før de kom hjem, så jeg har haft tid til at bare være herhjemme og lave om på mit værelse, hænge billeder op fra derovre og bare gå og tænke over det hele. Så da jeg mødtes med mine venner igen, var det nærmest dem der lige skulle have lidt tid alene, da de jo kom hjem fra efterskole.

    SvarSlet
  3. Når du er derovre vil du opleve at du får sådan nogle "wow" og "aha" øjeblikke, som virkelig får dig til at tænke over tingene. Man forandrer sig utrolig meget på sådan et ophold, men det er vigtigt at huske når du kommer hjem, at det har dine venner også! En anden ting der også har gjort det lidt nemmere for mig er, at jeg glæder mig helt vildt til jeg skal på gymnasiet! Så jeg går jo og ser frem til noget, lidt ligesom dengang jeg skulle afsted. Nogle af mine andre venner som er kommet hjem fra udlandet eller bare efterskole, ville hellere have et år mere der, end at tage på gymnasiet. Sådan synes jeg ikke man skal tænke, for det kommer jo aldrig til at blive det samme. Men tænk positivt, og så glæd dig til det du starter på når du kommer hjem. Jeg kender ikke nogen i min nye klasse på gymnasiet, men jeg kender mange i de andre klasser. Der er mange der har spurgt mig om det ikke er lidt surt ikke at kende nogen, men det synes jeg egentlig ikke. For jeg har forandret mig så meget, så det er ligesom at starte på en frisk.

    Nu spørger du også om der var nogle ting som jeg ville lave om, og der er der kun lige en enkelt ting som jeg kommer i tanke om. Siden du har fulgt min blog, så ved du vel godt lidt hvad mine venner hedder derovre. Mine gode venner Alex, Kylie, Myloan og Kim spiste jeg frokost sammen med hver dag, og var også rigtig meget sammen med dem i fritiden. Men vi begyndte faktisk først at være sammen i fritiden omkring juletid. Jeg begyndte nemlig ikke rigtig at åbne så meget op før det. Jeg kom til at sidde med dem, fordi Kim og Myloan var på badmintonholdet, som jeg også var på. Og så synes jeg bare at udover det, havde vi ikke så mgeet tilfælles. Så inviterede de mig med ud og købe julegaver og senere til en sleepover, hvor vi alle bare havde det super sjovt. Og så begyndte vi bare allesammen at snakke mere sammen, så de sidste semester var bare helt fantastisk. Jeg tror at grunden til at jeg var så lukket før, var fordi jeg bare tænkte at de slet ikke mindede om mine venner derhjemme, og at jeg så derfor ikke havde noget tilfælles med dem. Men der tog jeg jo grueligt fejl! Så mit råd til dig vil være at lade være med at dømme folk før man ser dem. Det lyder alt for kliche agtigt, men det er sådan det bedst kan beskrives. For USA er altså en meget anderledes kultur end den danske, hvor der bestemt ikke findes noget jantelov, så man skal lægge den der "ej det er altså lidt underligt" på hylden, og så bare prøve en masse nye ting, og ikke være bange for at snakke med nye og anderledes mennesker.

    Hvis du tager nogle lidt anderledes fag, som man jo kan derovre, så vil du også møde nogle anderledes mennesker. Jeg tog TV Broadcasting, Journalism og American Cinema. Jeg talte med min gamle dansklærer om det, og hun sagde sådan lidt som en joke "De er bare ved at lave små kendte mennesker allerede i high school" og på en måde så er det jo egentlig rigtigt. Nogle af dem i American Cinema, skulle også på college hvor de havde "major" (kan ikke lige huske hvad de hedder på dansk" i filmkundskab. Så det er jo nogle som går helt vildt op i det, og man kan bare se hvor passioneret de er med film, og de ved bare alt omkring de gamle klassikere! Jeg interesserer mig også for film, men min interesse er da kun blevet større efter at have været sammen med dem!

    Det handler altsammen bare om at prøve nye ting, og så når man kommer hjem, prøve at bruge det herhjemme. Vær glad for at du har oplevet det, og man kan jo altid komme tilbage på besøg, eller flyye derover permanent. Det kunne jeg godt tænke mig når jeg blev lidt ældre.

    Jeg håber at det kunne hjælpe lidt. Det blev jo nærmest til et indlæg alligevel.. hehe..
    Har du fået din værtsfamilie og ved du hvor du skal hen? Og hvilket firma skal du rejse med?

    jeg vil rigtig gerne læse din blog hvis du laver sådan en over dit ophold derovre, og så er du selvfølgelig altid velkommen til at stille mig flere spørgsmål.

    SvarSlet
  4. Tusind tak for dit svar :) Det kunne ihvertfald godt bruges. Jeg har lavet en blog som jeg håber jeg kommer til at skrive på, så meget som muligt. Jeg rejser med explorius, men har ikke fået værtsfamilie endnu, så det er lidt øv, men det kommer jo forhåbentlig snart :)

    SvarSlet