søndag den 25. december 2011

Glædelig jul!

Mig foran juletræet.
Shoots og jeg. Han gav mig en Snuggie! :)
Glædelig jul!
Shotguns! YEAH!! :D
Av min skulder :P
Ahh pretty arizona dessert.

Redneck christmas in Arizona!

I går var det jo den 24. dvs. vores juleaften. Herovre var det egentlig bare mere eller mindre en almindelig dag. Jeg savnede min familie rigtig meget og havde også en del hjemve. Men sådan er det jo, op til højtiderne.
Jeg fik dog noget ud af dagen. Jeg lavede risengrød, så jeg kunne lave ris a la mande. Det lykkedes hedigvis! Om aftenen tog vi over til nogle af deres venner til en julefest. Deres venner bor i et kæmpe hus! Det er næsten et lille palads. Maden der var rigtig god, men nu ikke noget jeg ville kalde julemad. I Danmark har vi jo vores traditionelle julemad vi spiser hvert år, men her var der primært vietnamesisk mad, da deres venner er fra Vietnam, men det var også pasole (mexicansk suppe). God mad, men ikke julemad :)
Da vi kom hjem åbnede vi alle en gave fra Shoots. I Wiscounsin åbner de nemlig gaver om aftenen. Jeg åbnede dog også nogle fra mine forældre :)
Den 25. var det jo så jul. Om morgenen. Anderledes, men rigtig hyggeligt. Jeg fik nogle vildt gode gaver fra min værtsfamilie, som jeg er rigtig glad for. Man kan se de har tænkt rigtig meget over dem, så det er jeg super glad for, og det er noget som jeg kan gemme til for evig og altid. Jeg fik også nogle rigtige gode gaver fra dem derhjemme, som betyder rigtig meget nu når jeg ikke kan være sammen med dem.
Efter vi havde åbnet gaver fik jeg lavet det sidste ris a la mande. Det var fint nok, bare lidt for meget flødeskum.
Så tog vi ud i ørknen sammen med Maggie, Anna, deres far og bror. Herude brugte vi dagen på at skyde og køre på rheino (en golfbil der er lavet til at køre i hårdt tærræn). Vi skød med shotguns og "normale" geværer. Det var rigtig sjovt, selvom ens skulder bliver øm :) Maggie og jeg tog også ud og køre på rheinoen, som er super sjovt! Man kører helt vildt hurtigt og hopper op og ned, da der er så mange bakker, sten osv. Bestemt en oplevelse :)
Alt i alt en meget anderledes jul, men også rigtig god.

fredag den 23. december 2011

Christmas madness

Shoots der lærer mig at skyde. Han går på jagt hver dag! :O

Amanda Pedersen - The next schoolshooter.
Just kidding! :D
Kim, Katherine, Alex og jeg.:D
Mig, Kim, Natalie og Alex. :D
Shoots, Jackie, Makenna, Jonny, Ben og Carly.
Elf!

The Nightmare before christmas!

Denne uge har vi kun været i skole mandag, tirsdag og onsdag. De sidste to dage havde vi finals, så vi fik fri klokken 11:30 de dage. Mine finals gik rigtig godt. Jeg har A i fire af mine klasser og B i de to andre, så det er jo rigtig godt. Onsdag efter skole tog jeg med min veninde Alex med hjem, sammen med nogle af vores andre veninder. Vi holdte sleepover, som var super sjovt. Vi så en masse film og lavede ansigtsmasker, så det var rigtig hyggeligt.
Om torsdagen tog Jackie, Ben, Jonny, Jackie, Makenna, Carly, Shoots og jeg ud i ørknen for at skyde. Det var super sjovt! Jeg har i hvert fald aldrig prøvet at skyde på den måde. Vi skød lerduer, ølkander og skydeskiver, og jeg syntes selv jeg var bedre end forventet. Det er i hvert fald rigtig sjovt.
I dag tog vi så allesammen ud og købte de sidste julegaver, det er jo nok også på tide.
Det bliver i hvert fald en anderledes jul. Den 24. skal vi hen til nogle af deres venner til en julefest. Den 25. tager vi ud i ørkenen og griller og skyder og holder jul derude. Jeg glæder mig til det hele, og det skal nok blive sjovt, det er bare vildt meget anderledes i forhold til den danske jul. Jeg tror at den amerikanske Thanksgiving, som er en rigtig stor højtid, hvor de spiser bestemt mad osv. minder mere om vores jul. Jeg savner i hvert fald de danske juletraditioner, men det er jo altid godt at prøve noget nyt.
Næste år er jeg jo hjemme igen :D
Glædelig jul derude!

søndag den 18. december 2011

billeder

Mig og Katherine. Hun er en udvekslingselev fra Kina, og en af mine rigtige gode veninder. Hun gav mig nogle så cremer i julegave. En dag vil jeg vildt gerne besøge hende i Kina!!

Min kage!! :D

It's Raining!! :O

Denne her uge har bydt på et par ubehagelige overraskelser. Sidste søndag var vejret vildt godt, men så om natten begyndte det at regne helt vildt! Regnen blev bare ved og ved de næste to dage, så mine fodboldkampe mandag og tirsdag blev aflyst. Arizona plejer at få ca. 6 inches regn om året, og over de to dage kom der næsten 3 eller 4. Da min kamp blev aflyst om mandagen tog jeg med Jackie til "Trader Jo's" i stedet for. Det er en butik der har mange varer fra udlandet. De har ikke rigtig noget fra Danmark, men de har rigtig mange tyske ting, hvilket også er godt.
Om tirsdagen havde jeg vikar i to af mine klasser. Vikarer herovre er ikke bare lærere fra andre klasser, men pensionerede lærere der bliver sendt ud fra et firma. Den vikar vi havde hed Mr. Jensen, så jeg spurgte ham om han var fra Danmark, da det jo er et meget dansk navn, og det var han! Han fortalte mig at han var født i Århus, men flyttede hertil da han var to år gammel (han er nok i 70'erne nu), men han har været der flere gange på ferie. Det var lidt sjovt synes jeg, specielt når jeg nu bor så tæt på Århus.
Om tirsdagen var min kamp som sagt igen aflyst, så jeg tog med Anna og Andrew hjem til Anna. Det var meget hyggeligt.
I løbet af ugen blev vejret så bedre, så vi havde kamp om fredagen. Vi spillede mod Makkenas skole på hendes skole. Jackie kom for at se min kamp, og Makenna er i "Sports medicin" (en klub der tager sig af spillere der bliver såret under kampen) så hun så også hele kampen. Om aftenen tog vi så ud til lufthavnen for at hente Jackies stedfar (shoots) og hendes nevø (Johnny). Shoots er halv dansk, så det er lidt sjovt.
Om lørdagen holdte vi så en mini pasoli night for at fejre de var kommet. Der var nu alligevel ret mange mennesker, omkring 30 tror jeg, men det er jo ingenting i forhold til thanksgiving! Det var rigtig sjovt, vi spillede just dance og spiste en masse mad. Alt for meget haha.
I dag tog Makenna og jeg hen til en butik der hedder "As you wish". Det er en butik hvor man kan male på kopper, fade, sparegrise osv osv. Her var vi så i tre timer hvor vi fik lavet nogle julegaver. Her for en time eller to siden (klokken 18) kom nabodrengene Nathan og Nolan over med kager til os alle. Dem og deres mor havde lavet en kage til hver af os med vores navn på. Så sødt at dem.
En ting som jeg har glemt at nævne på min blog er at min kære, søde mor hjemme i Danmark havde sendt adventsgaver over til mig og Makenna. Vi fik dem allerede i november, så vi har fået en gave hver lørdag og søndag siden, så lidt dansk jul er det da. Min værtsmor herovre synes så også at det er en rigtig god idé, så hun giver os også adventsgaver haha. Julen er nu en dejlig tid..

søndag den 11. december 2011

JULETRÆ!

Makenna og jeg der puster glimmer på træet.

Makenna der putter stjernen på.

Amerikanere kan ikke lide piratos...

Denne her uge har vi ikke haft nogle kampe. Vores træninger er begyndt at blive hårdere og hårdere, da vi kommer i bedre og bedre form. Man bliver helt afhængig af at træne hele tiden. Her i weekenden når jeg ikke har træning, så tager jeg alligevel ud og løber. Som sagt, man bliver helt afhængig hvilket vel er en god ting.
Onsdag havde vi halvdag, så vi fik fri klokken halv tolv. Jackie og Makenne kom og hentede mig efter skole hvorfra vi tog hen i Costco. Det er en stor varehus butik hvor de har ALT. De havde endda Anton Berg chokolade! Efter det tog vi hen til Buffalo Exchange, som er en secondhand butik med tøj der stadig er nyt. Selvom vi havde halvdag, så havde vi stadig træning så jeg skulle tage tilbage til skolen, hvilket er fint nok.
Da jeg kom hjem om torsdagen havde Ben og Jackie sat juletræet op. Det er rigtig stort, og ægte som ikke altid lige er tilfældet herovre. Det dekorerede vi så, som var rigtig hyggeligt.
De sidste fire dage i træk har jeg fået pakker hjemmefra. Fra henholdsvis mine bedsteforældre, forældre og min moster. Min mor sendte bl.a. en pakke piratos. Dem delte jeg så ud af til folk på skolen, da jeg havde hørt at amerikanere ikke kan lide lakrids. Det har de slet ikke herovre. Og ja, det er rigtigt nok de ikke kan lide det. Jeg mødte ikke en der kunne, kun mig og JP (fra Tyskland) kunne spise dem. Sjovt at det er så forskelligt fra land til land.
Fredag aften tog vi over til mine værtsforældres venner for at holde pizza/game night. Deres søn går i min engelsk klasse, så det var meget hyggeligt. Fordi folk de havde smagt mit lakrids og ikke kunne lide det, fik de mig til at prøve "kanel udfordringen", som virkelig er forfærdeligt! Man skal bare spise en teske fuld kanel, som er virkelig svært! Man er jo næsten ved at dø.
Lørdag aften tog Makenna, Krystal, Simon (fra Sverige) og jeg hen i mallen. Her fik vi juleshoppet lidt, og gik så i biografen bagefter hvor vi så New years eve. En rigtig god og sjov film, som varmt kan anbefales til dem hjemme i Danmark!
I dag har jeg så bare været hjemme. Jackie, Richard, Makenna, Krystal og jeg har spillet Dominos. Det er et rigtig sjovt spil, men også utrolig langt. Det tager næsten tre timer, men det er meget underholdene. Specielt hvis man vinder. Som jeg gjorde i dag :D

her er et link til en video som jeg tog af mine venner da de prøvede at spise en piratos. Drengen som starter hedder Ian, ham med briller er JP og den sidste som prøver er Jimmy. De er nogle rigtige søde drenge, som mangler evnen til at spise lakrids! :D
http://www.youtube.com/watch?v=hDlKocTjx_4

mandag den 5. december 2011

stille og roligt :)

Denne her uge, eller sidste uge, har været stille og rolig. Jeg har haft travlt hver dag, men der er alligevel ikke sket så meget. Jeg har været i skole hver dag. Mandag læste JP og jeg nyhederne op.
Tirsdag havde vi en kamp mod Makennas skole. Den skole er super god til alle idrætsgrene, og selvfølgelig også til fodbold, så vi tabte 6-0!! :O forfærdeligt.. De var også vildt gode til badminton. Jeg tror det er fordi skolen er så stor, at de kun tager de bedste af de bedste med på holdet. Hendes skole har 3000 elever, min har 2000, så det er jo ikke fordi vi er en lille skole.
Fredag havde vi pep assembly! Det er hvor alle sæsonens sportsgrene bliver præsenteret foran hele skolen, de er altid rigtig underholdende! Af fodbold præsenterer de dog kun drenge og pige varsity holdet, og jeg er på JV, som står for Junior Varsity. Men det var stadig meget sjovt.
Om fredagen havde vi igen kamp. og ja her tabte vi igen 4-0. Resultater er jo ikke godt, men det gik meget bedre end sidste kamp! Vi skulle så blive og se varsity spille, som spiller efter os. Og det er virkelig begyndt at blive koldt her! Der var kun fem grader udenfor, og vi SKAL spille i vores shorts og t-shirt da det er vores uniform. Det er så koldt! Så det er vigtig at tage sweat pants, hættetrøjer og tæpper med til bagefter.
Lørdag tog nogle venner og jeg hen i mallen for at købe lidt julegaver. Alle der er 16 herovre kan jo køre (meget praktisk!), så de kom og hentede mig og så tog vi afsted. Mallen var så fint pyntet op med julepynt, det var helt vildt. Og alle butikkerne herovre har rigtig gode tilbud. Hver gang man køber noget i en butik får man kuponner til næste gang man køber noget derinde. det kan fx være gratis smykker når man køber noget andet, fem dollar af dit næste køb osv. Meget smart tænkt af dem her i julemånederne hehe.

søndag den 27. november 2011

Billeder fra Thanksgiving ugen

JP og jeg ved nyhedsbordet.

Mig og alle mine værtssøskende. Makenna, Carly og Ben.

Kulkun med fyld!

Alle gæsterne ved vores middagsbord. Det er november, og vi spiser udenfor :D MUHA!

Maggie, Zef, Megan, Anna og Makenna. I kø udenfor den første mall.


Thanksgiving week!

Denne her uge har vi kun været i skole tre dage, da vi har haft thanksgiving, så der er sket rigtig meget denne uge. Om mandagen læste JP (tyske udvekslingselev - Jan Phillip) og jeg nyhederne op på skolens tv station :) Det var meget sjovt. Det er altid sjovt at lave nyhederne! Men vi har det alle sammen meget sjovt bag kameraet. Det er den sjoveste/bedste klasse jeg har.
Den dag havde vi også foredrag på skolen. Det var en organisation der hedder "Invisible Children", som var der. De fortæller om børne soldater i Uganda. De viste os en meget rørende og øjenåbende film om det, men så havde de også nogle fra Uganda der, som fortalte om nogle af de ting de havde set. Den ene piges kusine, blev bl.a. taget til fange og brugt som soldat. De tvang hende bl.a. til at dræbe sin egen søster! Det var virkelig forfædeligt, og mange - inklusiv mig - begyndte endda at græde under foredraget.
Om aftenen efter træning, tog Makenna og jeg hjem til JP. Han havde inviteret os til at komme og høre hans foredrag om Tyskland. Hans organsation giver en tur til New York, til den der gør det bedst. Alle der var der var nogle af hans værtsfamilies venner, undtagen mig, Makenna og Ian - JP's og min fælles ven. Så det var rigtig hyggeligt, hvor vi alle sammen bare hang ud bagefter. Og hans præsentation om Tyskland var også rigtig god!
Om tirsdagen havde vi vores første kamp mod en anden skole. Det var dog kun en træningskamp så det tæller ikke, som er godt da vi tabte. Efter træning fortalte vores træner os, at han ikke var sur pg.a. vi tabte, da han aldrig havde vundet en træningskamp, men altid havde haft sine hold i finalen til statsmesterskabet. Normalt når vi taber en kamp, er vores straf en hård træning. Som fx. at løbe op og ned a bleechersne..
Onsdag fik vi fri fra skole. Om aftenen havde vi Pasoli night! Det er en slags mexicansk suppe. Min værtsfamilie holder altid pasoli night dagen før thanksgiving. Der var over 65 mennesker! Det var super sjovt og underholdende.
Torsdag var der så thanksgiving! 16 familiemedlemmer havde overnattet hos os til den begivenhed, så vi var 22 i alt. Vi havde lavet en masse masse mad. Kulkun med fyld er den store ret herovre til Thanksgiving, så det fik vi da, og det smagte rigtig godt! De havde lavet en i ovnen, og en under jorden udenfor. Jeg kunne ikke smage forskel, men de var begge gode! Før vi spiste bedte vi allesammen bordbøn (hvilket vi normalt ikke gør), og tog en runde om bordet hvor vi alle sagde hvad vi var taknemmelige for. Det var faktisk rigtig godt og rørende. Nogle begyndte endda at græde. Jeg synes det var en rigtig god idé, da det jo altid er godt at sige højt, hvad man en taknemmelig for. Også bare at tænke over det. Anyways! Ellers spiste vi bare, spillede spil og hyggede os.
Klokken ti om aftenen tog Makenna og jeg over til Maggi's hus. Her var hendes venner Megan, Zef og Maggie's søster Anna det som vi tog til Black Friday shopping med. Black Friday er hvor alle butikkerne har vanvittige udsalg. Så vi tog afsted klokken halv elleve, og stod i kø i en time ved mallen. Der var vildt lang kø! Jeg har aldrig set så mange mennesker i en mall før! Der er nogle der dør hvert år fordi de bliver trampet ihjel! Eller de kommer op og skændes og stikker hinanden ned eller skyder hinanden! Det skete sidste år udenfor en Toys R Us i New York. To mænd kom op og skændes over at snyde foran i køen, og så skød den ene den anden! Forfædeligt!
Men vi shoppede i den mall til klokken tre om natten. Så kørte vi hen til en anden mall, hvor vi var til klokken otte om morgenen! Hold da op jeg var smadret da jeg kom hjem, men glad for alle de ting jeg havde fået købt :D
Vi fik så sovet i tre timer, da vi skulle til barbeque hos Polly. Det er min værtsfars brors kones søster. Langt ude. Hun arbejder også for en udvekslingsorganisation, som områderepræsentant. Hun har også en dansk elev, som hedder Sofie. Hende har jeg faktisk mødt før til et badminton stævne! Verden er lille. Men hun er rigtig rigtig sød Polly. Hun bor i et KÆMPE hus! De har også en yacht i San Diego. I januar fylder Makenna 16, så vi skal fejre hendes fødselsdag der, og så tager Polly Sofie med. Det glæder jeg mig super meget til! Makenna har fødselsdag fredag d. 13, og om mandagen er der Martin Luther King day, hvor vi har fri, så vi får en forlænget weekend der! Det bliver super fedt! Efter barbeque'en tog Makenna, Carly og jeg hen i biografen for at se Breaking Dawn. Så god er den altså heller ikke, men jeg er heller ikke twillight fan sååå...
Lørdag var jeg ude og spise med nogle fra mit fodboldhold. Bagefter ude og finde nogle af de sidste gode tilbud sammen med Makenna. Alt i alt en RIGTIG travl uge! Men det er kun godt, for så går tiden jo hurtigt. Det er vildt at tænke på jeg snart har været her i fire måneder!

søndag den 20. november 2011

kaniner, smør og folkedans??

Sidste søndag holdte hele nabolaget jo Amazing Race aften, da de var i Danmark. Det er som sagt et tv program hvor forskellige hold rejser rundt til hele verden og dyster med forskellige ting i det land. Fra Danmark havde de så besluttet sig for at vise at vi er et land der danser folkedans i folkedragter, at vi laver smør på gammledags manér og at vi dyrker agility med vores kaniner!! Det har jo ingenting med Danmark at gøre! Men de viste en masse af København, så de fik da et indtryk af at der ser meget anderledes ud. I denne uges afsnit begyndte de igen i Danmark, og denne gang viste de noget med H.C. Andersen og Legoland, så det var bedre ville jeg sige.
Denne her uge har jeg så igen haft fodbold hver dag. Og når trænerne siger at det er en forpligtelse når man går til tryouts, så mener de det virkelig. Vi har fået afvide at hvis vi ikke kommer til træning pg.a. noget der ikke er skolerelateret, så skal vi blive en time efter træning næste dag og bare løbe for at gøre det godt igen! Lidt skræmmende.. Men træningerne er så også rigtig gode. I torsdags havde vores træner taget sin kæreste med. Han er træner for California Angels, som er et baseball hold. Hele træningen var bare konditionstræning, men det var faktisk på en måde sjovt, for vi lavede en masse forskellige nye ting. Som kæmpe elastikbånd hvor vi skulle trække i det mens den anden løb osv.
Tirsdag aften havde Makenna sin "Swim banquet", fordi hendes high school sæson er ovre. Hun svømmer dog stadig klub. Det blev holdt på hendes skole, hvor de fik overrækt pokaler osv.
Torsdag fik skolens klubber taget klubbilleder, som kommer med i årsbogen. Jeg er på tre af dem. På "New Media", pg.a. TV broadcasting, på "Newspaper", pg.a. jornalism hvor vi laver skoleavisen og på "Ping Pong". Jeg har ikke været til bordtennis endnu, da jeg har travlt med fodbold, men jeg begynder når fodbold er ovre.
Torsdag aften hentede Maggie mig. Hende og Shaun har en intern joke kørende, hvor de var gift på facebook. Hun havde så skilt ham uden han vidste det, det fandt han så ud af så han giftede sig med en anden. Det lyder virkelig dumt det hele men det er ret sjovt, når man er med i joken. Så hun hentede mig og vi kørte hen og købte blomster til ham. Så kørte vi hen på hans arbejde, Dairy Queen, og spiste is. Der var vildt mange mennesker så vi kunne ikke snakke med ham. Da vi spiste skrev vi et langt brev til ham på en serviet (latterligt, men sjvot!). Hun synes så det var vildt pinligt at give ham da vi ikke kunne finde ham, så jeg gik bare op til disken og spurgte om de ikke kunne give det til ham. Jeg havde overhovedet ikke set ham, men han stod lige ved siden af, så han fik blomsterne, og ja så havde vi da allesammen noget at grine af.
Fredag havde vi en frynight! Hvor vi friturestegte en masse ting. Vi friturestegte oreo's, ost, skumfiduser, alt muligt! Det var klamt, men sjovt.
Lørdag var vi til Gilbert Days Parade. Der var en kæmpe parade gennem hele byen. Den tog halvanden time! De viste alle de store high schools marchingbands, borgmesteren, Miss Arizona, alle mulige dansehold, militæret osv osv. Det var vildt så meget de havde gjort ud af det. Bagefter tog vi hen til carnevalet der, men det var ret dårligt så vi tog hurtigt hjem. Senere på dagen tog Jackie, Makenna og jeg ud og løb en masse ærinder. Ellers er der ikke sket så meget. Jeg glæder mig rigtig meget til næste uge, da jeg kun skal i skole tre dage, hvor den ene er en halvdag. Torsdag er der nemlig thanksgiving. Det bliver spændende.

- Jeg ved godt jeg skriver mange ligegyldige ting, men det er ligeså meget til mig selv så jeg kan huske det hele når jeg kommer hjem. Jeg har nemlig ikke nogen dagbog herovre som jeg fortryder lidt, og jeg synes også det er lidt for sent at begynde på en.. Råd til kommende udvekslingselever! Køb en dagbog og skriv i den fra begyndelsen!

søndag den 13. november 2011

billeder fra denne uge

fjollerier i klassen. Mig, Maggie og Shaun :)

Badminton holdet!

Brittney, Nicole, mig og Carrie

Fodbold holdet. (JV)

3 months down, 7 to go!

I dag er det søndag den 13 november, og det betyder at det er tre måneder siden jeg tog afsted! Det føles slet ikke som tre måneder fordi tiden er gået så hurtigt! Det er jo kun godt :)
Denne her uge har jeg haft fodbold hver dag efter skole. Jeg er rigtig glad for at være med på holdet, for pigerne er virkelig søde, og der er en rigtig god holdstemning. Jeg er sikker på det bliver en rigtig god sæson!
Onsdag aften havde vi en "badminton banquet". Før fodbold spillede jeg jo badminton, så hele holdet mødtes på en rigtig amerikansk restaurant hvor vi spiste sammen og overrælte priser som bedste spiller osv. Efter det spillede vi en masse spil, for restauranten har sådan noget arkade noget. Dewt var rigtig sjovt, og en god måde at slutte sæsonen på.
Fredag havde vi fri fra skole, da det var Veterans Day. En dag hvor man ærer alle de pensionerede soldater. Jeg skulle dog stadig tidligt op, da jeg skulle mødes med mit fodboldhold på en restaurant for at spise morgenmad sammen. Vi havde en "team bonding" dag, og det var rigtig hyggeligt. De er allesammen rigtig søde og vi havde det rigtig sjovt.
I går var jeg hjemme ved en fra min engelsk klasse for at lave et engelsk projekt. Ja projekter er aldrig sjove, men det var alligevel ret hyggeligt for vi fik jo snakket en masse, hehe :)
I aften skal min værtsfamilie og jeg over til nogle af deres venners hus, og så kommer alle vennerparene + børn som vi plejer at være sammen med over. Der er nemlig et tv program der hedder "Amazing race" herovre. Det er nogle forskellige hold der dyster om at vinde nogle penge. Så tager de rundt i hele verden til forskellige lande hvor de skal klare nogle opgaver, og i aftenens afsnit er de i Danmark! Det er jeg rigtig spændt på at se, da det altid er sjovt at se hvordan andre ser vores land udefra. Og så kan min værtsfamilie og venner jo også få et indblik i hvordan det er ud, da jeg har fået mange forskellige og ja til tider dumme spørgsmål om Danmark. Sorry, but that's the truth! haha :D <3

mandag den 7. november 2011

Soccer!!

Denne her uge har også budt på mange spændende ting. Mandag efter skole gik mig og min veninde så til soccer (fodbold) tryout, men vi fik ikke lov til at være med! Det var så dumt! Vi havde været forbi idrætskontoret flere gange, for at få hendes idrætspapirer færdige, og vi havde spurgt dem om vi behøvede at købe benskinner, sko osv til tryouts. For det var jo ikke sikkert vi kom med på holdet, og så er det da mange penge bare lige og give ud. Det sagde de så at vi ikke behøvede da det kun var tryouts. Da vi så kommer derned og skal registrere os hos træneren siger han at han ikke må lade os spille uden benskinner! Så vi tog ud og købte nogle og kom så igen næste dag.
Der var tryouts hele ugen igennem, og jeg kom med på holdet, så det er jeg rigtig glad for! Der var ca. 50 piger der prøvede og de valgte 30 :) Så nu får jeg travlt igen, for der er træning hver dag efter skole. Men det er kun godt, så holder jeg mig beskæftiget.
Onsdag morgen da jegkom hen til skolen var der fem brandbiler udenfor. Alle elever blev guided hen til fodboldbanen, hvor vi ventede i to timer. Det her var klokken syv om morgenen så det var mega koldt, og folk går ikke rigtig med jakker, for normalt går man jo kun fra bilen og så ind, så det var rigtig koldt. Men grunden til alle brandbilerne var der, var fordi der var sprunget en el ledning, så der var en masse røg derinde. Onsdag var også en halvdag, så vi fik fri klokken halv tolv. Så efter skole tog Maggie, Makenna, Jackie og jeg hen og spiste på Ben's arbejde.
Mandag var der jo halloween! Så der var en del børn der kom forbi og ringede på døren og sagde "Trick or treat!" ellers skete der ikke det store, udover at vi karvede græskar. :) Halloween er alligevel ikke så stort herovre..
Fredag aften havde Makenna og jeg bare en slap af aften hvor vi tog i biografen. Vi så footloose. (den kommer nok snart, hvis den ikke allerede er i de danske biografer, men den kan varmt anbefales).
Søndag var jeg sammen med min veninde Maggie. Vi tog hen til sådan noget smykkeåbningsnoget. En hun kender laver sine egne smykker, så dem kiggede vi lidt på. Så tog vi hen i mallen, hvor jeg endelig fik købt noget vintertøj, for hold da op hvor er her begyndt at blive koldt! Da det blev aften tog vi så i kirke. Det skal lige siges at hun er katolik, og vi er på den anden side af verden, så det er VIRKELIG anderledes. Musikken er meget mere livlig, prædikerne er meget mere livlige som er med til at gøre det mindre kedeligt end det er i Danmark. Men der er så mange ting man skal huske. Man skal knæle og slå korset for sig så mange gange, og jeg gjorde det vist forkert hver gang. Så da vi gik op til nadver, så spiste jeg jo bare det der brød som man jo plejer når man er i kirke, men det skal man åbenbart ikke her. For hvis man ikke er døbt i en katolsk kirke, så er det en slags synd at gøre det. Det vidste jeg jo ikke, så da jeg tog det ind i munden, så var det bare som om alt stoppede og folk stirrede på mig. Min veninde tog mig så til side og fortalte hvorfor, og folk omkring mig sagde bare sådan noget som "Det er okay, du vidste det ikke. Bare bed rigtig meget om tilgivelse!" Hele oplevelsen var bare meget anderledes end de gudstjenester jeg har været til. Efter gudstjenesten var vi til ungdomskirke noget. Vi så en film om hvorfor det er godt at være præst, og så bagefter kom præsten ned og underviste. Det kunne jeg så til gengæld godt lide. De havde om at være gift, så de havde et nygift par som snakkede om alle mulige ting om at være gift, om forberedelsesklasserne man tager i kriken osv. Det var lidt spændende.
Alt i alt var det i hvertfald en lærerig oplevelse!

søndag den 30. oktober 2011

billeder

Inde i kornmarken, sammen med Bonnie :)

Kimberlee, Katherine og Bonnie

Andrew og Maggie ved Sonic.

Maggie, Rachel og Makenna ved "State fair".


En frityrestegt snickers!

Noget af Phoenix. (taget fra pariserhjulet)


State fair from the top.



En travl uge!!

Hold da op, jeg har haft travlt denne her uge!
Mandag efter skole, var jeg sammen med Katherine (den kinesiske udvekslingselev på min skole), og så nogle andre venner. Det var hendes fødselsdag så den fejrede vi. Vi tog hjem til hende efter skole. Senere tog vi ud til en kornmark. Ja en kornmark. Det lyder lidt underligt, men her op til halloween har de mange af dem rundt omkring, hvor de så har lavet en labyrint inden i. Det var faktisk rigtig sjovt! Vi var derinde i næsten to timer, da vi farede lidt vild :D
Tirsdag efter skole kørte Maggie, Andrew og jeg hjem. På vejen tog vi så fordi et sted der hedder Sonic, som er rigtig amerikansk. Man kører ind på en parkeringsplads, så bestiller man ved at trykke på nogle knapper, og så kommer de kørende på rulleskøjter med din drik. Så man kan ikke gå ind i butikken. Det er lidt underligt..De laver sådan nogle frugtdrikke, som smager rigtig godt.
En time efter kom Lorraine (area rep) og hentede mig. Hun ville have alle sine udvekslingselever med ud og spise med hende og nogle af hendes venner. Så vi tog hen til en fin restaurant, hvor vi mødtes med hendes venner. De var et gammelt par der hedder Fairbanks. Det var faktisk rigtig interresant, for de har været næsten alle steder i hele verden, vidste en masse om alt muligt osv. Og så er de 90 år gamle, så de har jo oplevet en masse.
Onsdag aften tog Makenna, Jackie og jeg til Tempe. Her tog vi hen til en secondhand butik som hedder Buffalo Exchange. De sælger genbrugstøj, som er nyt og på mode. Det overraskede mig faktisk for man kunne slet ikke se at det var brugt, for det hele var ret nyt. Så det er jo bare godt, for så er det billigere. Efter det tog vi hen og spiste på Pita Jungle, som er en rigtig restaurant. De laver den bedste græske mad nogensinde!!
På min skole er der nogle elever der gerne vil starte en bordtennis klub. Det er faktisk nogle af mine venner der vil starte den. Så tosdag efter skole tog jeg, nogle af mine venner og en masse andre mennesker hen til det første møde. Jeg håber da klubben bliver til noget (skolen skal godkende det sidste), men det er jeg sikker på de gør, der er så mange andre klubber så hvorfor ikke. Det kunne i hvert fald være rigtig sjovt, synes jeg.
Fredag var så den allersidste fodboldkamp på min skole. Den var jeg så henne og se sammen med Makenna og Andrew. Rigtig hyggeligt.
Søndag tog Makenna, Maggie, Rachel (maggies ven) og jeg til State fair. Det var virkelig virkelig sjovt! De har vildt mange forlystelser, mærkeligt mad og bare mærkelige ting! De har deep fried alting! Vi prøvede fx deep fried snickers, og deep fried oreos. Og det smager faktisk godt! Så fordi det er halloween i morgen, havde vi klædt os ud. Vi troede alle ville være klædt ud, men det var kun os.. Men der var rigtig mange generelt underlige mennesker så det var okay!
Til State fair så vi også roller derby! Det er hvor der er to hold kvinder, klædt ud som et eller andet mærkeligt (klovne og mimere i det her tilfælde), som ruller på rulleskøjter og prøver på at vælte hinanden. Det er faktisk en sport herovre, som er ret underholdene at se! Alt i alt en rigtig god dag! Nu er jeg så rigtig træt, så jeg vil med ømme ben gå i seng, og håbe på at det går godt i morgen hvor jeg skal til soccer tryouts! Wish me luck!!

søndag den 23. oktober 2011

pictures!

Uden for spøgelseshuset. Makenna, Krystal, mig, en klovn og Simon. Man måtte deværre ikke tage billeder derinde. Det kunne jeg nok heller ikke overskue hvis man måtte haha!

På søen. No hands! (og det går altså stadig rigtig stærkt)

It's halloween, and weird stuff starts to happen!

Endnu en uge er gået, så den vil jeg fortælle lidt om. Nu når badmintonsæsonen er slut, så har jeg jo ikke det mere efter skole. Så hver dag kører min veninde Maggie mig hjem. Hun kører også Andrew (familiens ven, og hendes nabo) hjem, og det er altid underholdende at køre med dem! Vi har det meget sjovt sammen.
Jeg er så begyndt at løbe hver aften. Det er mest for at komme i bedre form til soccer tryouts på næste mandag. Så jeg håber jeg kommer med på holdet. Men jeg har hørt at der er rigtig mange gode spillere der vil med, så jeg tvivler lidt.. Hvis ikke, så prøver jeg basketball eller tennis i stedet!
Torsdag tog jeg igen på Dairy Queen sammen med Maggie, hvor vi spiste sammen med vores fælles ven Shaun. Det var meget hyggeligt!
Fredag aften tog Makenna, Krystal, Ben, Simon (fra sverige) og jeg hen til et kæmpe spøgelseshus. De gør vildt meget ud af halloween herovre, og der er ca. fem store spøgelseshuse i Phoenix. Det vi tog hen til hedder "The thirteenth floor", og det er blevet kåret til det mest uhyggelige. Og det er virkelig uhyggeligt!! Normalt ELSKER jeg gyser film, men det her slår virkelig alt! Det er et KÆMPE hus, hvor alt ser skræmmende ud. Så har de en masse mennesker der er klædt ud som zombier osv, der er overalt! De er på hver sti, og så prøver de på at skille folk ad fra deres gruppe, så de bliver endnu mere bange! Jeg blev skilt ad fra min gruppe, så jeg var jo vildt bange (selvom det bare er et "spil"), så jeg løb over til nogle komplet fremmede og holdte deres arm, og sagde jeg var blevet væk fra min gruppe, haha. De var også bange, og så efter et par minuter så jeg mine venner igen. Så hende damen jeg var sammen med råbte "There's one of your friends! RUN!" og da jeg løb, var der en masse af de der zombie mennesker som prøvede på at få fat i mig. Det er ligesom en gyserfilm haha! Nogle gange kommer de bare ud af det blå! Op fra gulvet, ud fra billederne og fanger dig! Det er bygget som om du går inde i et hus, så man er bange for at åbne dørene og gå rundt om væggene osv. Det er vildt, andet kan jeg ikke sige! Men jeg gjorde det gerne igen, for det føles vildt sjovt bagefter. Det hedder vidst adrenalin haha :)
Nu når det er halloween, så sker der altså mærkelige ting! Altså jeg bor i en by på størrelse med Århus, og jeg løber ind i mennesker jeg kender hele tiden! Det er vildt underligt!! Fx. Så var jeg ude og løbe ærinder sammen med min værtsmor fredag eftermiddag. Vi kørte så hen til banken, for jeg skulle hente nogle penge. Vi kører så rundt om banken, for at kunne parkere, og da vi kommer kørende mod indgangen siger min værtsmor "Oh look at that guy! Who do he think he is, parking on the wrong side of the road!" Jeg sidder bare og siger sådan noget som "ja, det er da lidt dumt bla bla bla." Da personen så kommer gående henne fra hæveautomaten, siger jeg så til min værtsmor "OH i know him! That's Shaun! The guy from my school, who me and Maggie goes to Dairy Queen with!" Og så kører hun alt hvad hun kan, for at nå ham inden han stiger ind i sin bil, og så ruller hun vinduet ned og råber "Who do you thibk you are, parking on the wrong side of the road!" Han er en meget stille og rolig fyr, så han er bare "oh, i'm sorry, i'll move my car right know", og så begynder hun at grine helt vildt, for det var jo bare for sjov. Så da han ser det er mig der sidder i bilen, så griner han også, og siger "Amandaaa!!, you guys freaked me out haha!". Min værtsmor er sådan en person der griner meget, og gør grin med alle - på den gode måde! Vi har i hvert fald nogle sjove stunder med det.
I dag, søndag, var vi så igen ved søen. Denne her gang havde vi nogle af familiens venner med, og så mødtes vi med Maggie og Anna og deres forældre derude. Jeg tubede en masse sammen med Makenna og Anna. Jeg er blevet ret god til det nu! Jeg kan køre uden hænder, stille mig op og alt muligt! Den første gang jeg prøvede kunne jeg kun ligge ned haha!

- undskyld det blev lidt langt, men det er bare fordi jeg skriver det jeg tænker, som når jeg ville forkalare det. Og ja, jeg snakker meget såå.. det er lig med et langt indlæg!! :D
håber i har det godt i Danmark! Jeg har hørt det er begyndt at blive koldt? Her er det blevet varmt igen.. 35 grader :)

søndag den 16. oktober 2011

Billeder fra efterårsferien.

I zoologisk have. Fra ventre: Mig (fra Danmark!!), Makenna (fra USA), Elisabetta (fra Italien), Simon (fra Sverige) og Yannik (fra Tyskland).

Mig, Makenna og Anna.

Efterårsferie!

Så er det blevet søndag aften, og i morgen står den på skole igen. Det var nu dejligt at have ferie, men det er nu også dejligt at vende tilbage til skolen.
I efterårsferien var jeg jo i Sedona, som jeg fortalte om i mit forrige indlæg. Onsdag var jeg så i zoologisk have, sammen med Makenna og nogle andre udvekslingelever fra STS. Det var rigtig hyggeligt, og efter det tog vi hen til Fatburger hvor Ben arbejder. Her ville Simon (fra Sverige), og Yannik (fra Tyskland) prøve at spise en king burger, som er på 1 1/2 kg kød!! Og de spiste det hele, så de fik deres billede taget, og hængt op på væggen. Rigtig amerikansk!
Torsdag tog Jackie, Ben, Makenna og jeg op til en sø for at sejle og bade. Som altid sjovt!
Lørdag var jeg så til fødselsdag hos en fra mit badmintonhold. Overraskende nok kendte jeg de fleste der, så det var rigtig sjovt.
Og så i dag søndag tog vi igen op til en sø. Her mødtes vi med nogle af deres venner og den ene af deres døtre. Hende der var med idag hedder Anna, og hun er også i min engelskklasse. Deres anden datter Maggie er i min entrepreneurklasse. Her til aften tog vi over til nogle af deres venners hus fot at spise. Min værtsfamilie er meget ofte sammen med deres venner. Det er lidt ligesom Desperate Housewives haha! Der er altid nogle ovre. Men de er allesammen meget flinke. Jeg tror næsten at alle deres venner, har været til en af mine badmintonkampe. Deres vennegruppe er på ca. fem familier, og de har allesammen børn på min alder. Så igen, meget godt! Men som i kan høre, har jeg haft en travl dag, og ikke mindst uge, så nu vil jeg gå i seng. Godnat Danmark!

mandag den 10. oktober 2011

SEDONA!

Så er efterårsferien begyndt! I dag var jeg i Sedona sammen med Jackie og Makenna. Sedona er en by i det nordlige Arizona. Den er rigtig kendt for sine mange røde bjerge, og derfor også meget turistpræget. Det tog ca. to en halv time at køre derop. Og det er virkelig op. For jo længere man kommer opad, jo mere forandrer bjergene sig. Der er i hvert fald stor forskel på de her bjerge, dem vi camperede ved og så dem vi sejlede ved. Men vi kom derop og kørte lidt rundt. Vi tog hen til Red Rock State Park. Her gik vi en lang tur, og jeg tog en masse billeder. Det er utrolig smukt der!
Hele dagen gik vi bare rundt og så nye ting. Alt i alt en rigtig god dag.
A red rock!

På vores vandretur. Ved et lille vandløb.




søndag den 9. oktober 2011

Billeder fra denne uge.

Nogle fra min broadcasting klasse. Det er her det bliver produceret. Fra venstre: Trevin, Josh, Jordan, med ryggen til Jeremy, og så ham der står op er Ian, som jeg var henne i mallen med.

Kamerastedet, og den grønne skærm til vejret bag ved. Mr Smith er læreren, og ham der sidder ned er JP. Den tyske udvekslingelev!

Carlos, Ian og jeg. Carlos og jeg lavede nyhederne den dag.


Badmintonholdet!!

Shaun og Maggie. På Dairy Queen!

Min skole. Bag mig er præcis den samme bygning, og så overfor er der de samme bygninger igen. Så ja det er rigtig stort!

Med tøj på, haha.