Denne uge har vi kun været i skole mandag, tirsdag og onsdag. De sidste to dage havde vi finals, så vi fik fri klokken 11:30 de dage. Mine finals gik rigtig godt. Jeg har A i fire af mine klasser og B i de to andre, så det er jo rigtig godt. Onsdag efter skole tog jeg med min veninde Alex med hjem, sammen med nogle af vores andre veninder. Vi holdte sleepover, som var super sjovt. Vi så en masse film og lavede ansigtsmasker, så det var rigtig hyggeligt.
Om torsdagen tog Jackie, Ben, Jonny, Jackie, Makenna, Carly, Shoots og jeg ud i ørknen for at skyde. Det var super sjovt! Jeg har i hvert fald aldrig prøvet at skyde på den måde. Vi skød lerduer, ølkander og skydeskiver, og jeg syntes selv jeg var bedre end forventet. Det er i hvert fald rigtig sjovt.
I dag tog vi så allesammen ud og købte de sidste julegaver, det er jo nok også på tide.
Det bliver i hvert fald en anderledes jul. Den 24. skal vi hen til nogle af deres venner til en julefest. Den 25. tager vi ud i ørkenen og griller og skyder og holder jul derude. Jeg glæder mig til det hele, og det skal nok blive sjovt, det er bare vildt meget anderledes i forhold til den danske jul. Jeg tror at den amerikanske Thanksgiving, som er en rigtig stor højtid, hvor de spiser bestemt mad osv. minder mere om vores jul. Jeg savner i hvert fald de danske juletraditioner, men det er jo altid godt at prøve noget nyt.
Næste år er jeg jo hjemme igen :D
Glædelig jul derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar