søndag den 16. oktober 2011

Efterårsferie!

Så er det blevet søndag aften, og i morgen står den på skole igen. Det var nu dejligt at have ferie, men det er nu også dejligt at vende tilbage til skolen.
I efterårsferien var jeg jo i Sedona, som jeg fortalte om i mit forrige indlæg. Onsdag var jeg så i zoologisk have, sammen med Makenna og nogle andre udvekslingelever fra STS. Det var rigtig hyggeligt, og efter det tog vi hen til Fatburger hvor Ben arbejder. Her ville Simon (fra Sverige), og Yannik (fra Tyskland) prøve at spise en king burger, som er på 1 1/2 kg kød!! Og de spiste det hele, så de fik deres billede taget, og hængt op på væggen. Rigtig amerikansk!
Torsdag tog Jackie, Ben, Makenna og jeg op til en sø for at sejle og bade. Som altid sjovt!
Lørdag var jeg så til fødselsdag hos en fra mit badmintonhold. Overraskende nok kendte jeg de fleste der, så det var rigtig sjovt.
Og så i dag søndag tog vi igen op til en sø. Her mødtes vi med nogle af deres venner og den ene af deres døtre. Hende der var med idag hedder Anna, og hun er også i min engelskklasse. Deres anden datter Maggie er i min entrepreneurklasse. Her til aften tog vi over til nogle af deres venners hus fot at spise. Min værtsfamilie er meget ofte sammen med deres venner. Det er lidt ligesom Desperate Housewives haha! Der er altid nogle ovre. Men de er allesammen meget flinke. Jeg tror næsten at alle deres venner, har været til en af mine badmintonkampe. Deres vennegruppe er på ca. fem familier, og de har allesammen børn på min alder. Så igen, meget godt! Men som i kan høre, har jeg haft en travl dag, og ikke mindst uge, så nu vil jeg gå i seng. Godnat Danmark!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar