Hold da op, jeg har haft travlt denne her uge!
Mandag efter skole, var jeg sammen med Katherine (den kinesiske udvekslingselev på min skole), og så nogle andre venner. Det var hendes fødselsdag så den fejrede vi. Vi tog hjem til hende efter skole. Senere tog vi ud til en kornmark. Ja en kornmark. Det lyder lidt underligt, men her op til halloween har de mange af dem rundt omkring, hvor de så har lavet en labyrint inden i. Det var faktisk rigtig sjovt! Vi var derinde i næsten to timer, da vi farede lidt vild :D
Tirsdag efter skole kørte Maggie, Andrew og jeg hjem. På vejen tog vi så fordi et sted der hedder Sonic, som er rigtig amerikansk. Man kører ind på en parkeringsplads, så bestiller man ved at trykke på nogle knapper, og så kommer de kørende på rulleskøjter med din drik. Så man kan ikke gå ind i butikken. Det er lidt underligt..De laver sådan nogle frugtdrikke, som smager rigtig godt.
En time efter kom Lorraine (area rep) og hentede mig. Hun ville have alle sine udvekslingselever med ud og spise med hende og nogle af hendes venner. Så vi tog hen til en fin restaurant, hvor vi mødtes med hendes venner. De var et gammelt par der hedder Fairbanks. Det var faktisk rigtig interresant, for de har været næsten alle steder i hele verden, vidste en masse om alt muligt osv. Og så er de 90 år gamle, så de har jo oplevet en masse.
Onsdag aften tog Makenna, Jackie og jeg til Tempe. Her tog vi hen til en secondhand butik som hedder Buffalo Exchange. De sælger genbrugstøj, som er nyt og på mode. Det overraskede mig faktisk for man kunne slet ikke se at det var brugt, for det hele var ret nyt. Så det er jo bare godt, for så er det billigere. Efter det tog vi hen og spiste på Pita Jungle, som er en rigtig restaurant. De laver den bedste græske mad nogensinde!!
På min skole er der nogle elever der gerne vil starte en bordtennis klub. Det er faktisk nogle af mine venner der vil starte den. Så tosdag efter skole tog jeg, nogle af mine venner og en masse andre mennesker hen til det første møde. Jeg håber da klubben bliver til noget (skolen skal godkende det sidste), men det er jeg sikker på de gør, der er så mange andre klubber så hvorfor ikke. Det kunne i hvert fald være rigtig sjovt, synes jeg.
Fredag var så den allersidste fodboldkamp på min skole. Den var jeg så henne og se sammen med Makenna og Andrew. Rigtig hyggeligt.
Søndag tog Makenna, Maggie, Rachel (maggies ven) og jeg til State fair. Det var virkelig virkelig sjovt! De har vildt mange forlystelser, mærkeligt mad og bare mærkelige ting! De har deep fried alting! Vi prøvede fx deep fried snickers, og deep fried oreos. Og det smager faktisk godt! Så fordi det er halloween i morgen, havde vi klædt os ud. Vi troede alle ville være klædt ud, men det var kun os.. Men der var rigtig mange generelt underlige mennesker så det var okay!
Til State fair så vi også roller derby! Det er hvor der er to hold kvinder, klædt ud som et eller andet mærkeligt (klovne og mimere i det her tilfælde), som ruller på rulleskøjter og prøver på at vælte hinanden. Det er faktisk en sport herovre, som er ret underholdene at se! Alt i alt en rigtig god dag! Nu er jeg så rigtig træt, så jeg vil med ømme ben gå i seng, og håbe på at det går godt i morgen hvor jeg skal til soccer tryouts! Wish me luck!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar