Denne her uge har også budt på mange spændende ting. Mandag efter skole gik mig og min veninde så til soccer (fodbold) tryout, men vi fik ikke lov til at være med! Det var så dumt! Vi havde været forbi idrætskontoret flere gange, for at få hendes idrætspapirer færdige, og vi havde spurgt dem om vi behøvede at købe benskinner, sko osv til tryouts. For det var jo ikke sikkert vi kom med på holdet, og så er det da mange penge bare lige og give ud. Det sagde de så at vi ikke behøvede da det kun var tryouts. Da vi så kommer derned og skal registrere os hos træneren siger han at han ikke må lade os spille uden benskinner! Så vi tog ud og købte nogle og kom så igen næste dag.
Der var tryouts hele ugen igennem, og jeg kom med på holdet, så det er jeg rigtig glad for! Der var ca. 50 piger der prøvede og de valgte 30 :) Så nu får jeg travlt igen, for der er træning hver dag efter skole. Men det er kun godt, så holder jeg mig beskæftiget.
Onsdag morgen da jegkom hen til skolen var der fem brandbiler udenfor. Alle elever blev guided hen til fodboldbanen, hvor vi ventede i to timer. Det her var klokken syv om morgenen så det var mega koldt, og folk går ikke rigtig med jakker, for normalt går man jo kun fra bilen og så ind, så det var rigtig koldt. Men grunden til alle brandbilerne var der, var fordi der var sprunget en el ledning, så der var en masse røg derinde. Onsdag var også en halvdag, så vi fik fri klokken halv tolv. Så efter skole tog Maggie, Makenna, Jackie og jeg hen og spiste på Ben's arbejde.
Mandag var der jo halloween! Så der var en del børn der kom forbi og ringede på døren og sagde "Trick or treat!" ellers skete der ikke det store, udover at vi karvede græskar. :) Halloween er alligevel ikke så stort herovre..
Fredag aften havde Makenna og jeg bare en slap af aften hvor vi tog i biografen. Vi så footloose. (den kommer nok snart, hvis den ikke allerede er i de danske biografer, men den kan varmt anbefales).
Søndag var jeg sammen med min veninde Maggie. Vi tog hen til sådan noget smykkeåbningsnoget. En hun kender laver sine egne smykker, så dem kiggede vi lidt på. Så tog vi hen i mallen, hvor jeg endelig fik købt noget vintertøj, for hold da op hvor er her begyndt at blive koldt! Da det blev aften tog vi så i kirke. Det skal lige siges at hun er katolik, og vi er på den anden side af verden, så det er VIRKELIG anderledes. Musikken er meget mere livlig, prædikerne er meget mere livlige som er med til at gøre det mindre kedeligt end det er i Danmark. Men der er så mange ting man skal huske. Man skal knæle og slå korset for sig så mange gange, og jeg gjorde det vist forkert hver gang. Så da vi gik op til nadver, så spiste jeg jo bare det der brød som man jo plejer når man er i kirke, men det skal man åbenbart ikke her. For hvis man ikke er døbt i en katolsk kirke, så er det en slags synd at gøre det. Det vidste jeg jo ikke, så da jeg tog det ind i munden, så var det bare som om alt stoppede og folk stirrede på mig. Min veninde tog mig så til side og fortalte hvorfor, og folk omkring mig sagde bare sådan noget som "Det er okay, du vidste det ikke. Bare bed rigtig meget om tilgivelse!" Hele oplevelsen var bare meget anderledes end de gudstjenester jeg har været til. Efter gudstjenesten var vi til ungdomskirke noget. Vi så en film om hvorfor det er godt at være præst, og så bagefter kom præsten ned og underviste. Det kunne jeg så til gengæld godt lide. De havde om at være gift, så de havde et nygift par som snakkede om alle mulige ting om at være gift, om forberedelsesklasserne man tager i kriken osv. Det var lidt spændende.
Alt i alt var det i hvertfald en lærerig oplevelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar