Amanda in America: Den sidste tid i Arizona

Nu er der jo næsten gået to måneder siden jeg har skrevet herinde sidst, men siden da er der sket en hel del. Jeg er nu hjemme i Danmark, og det har jeg været siden den 15. juni. Men bloggen skal jo have en afslutning, så jeg vil starte med at fortælle om den sidste tid i Arizona hos min værstfamilie, min ferie med min danske familie, og så efter jeg er kommet hjem til Danmark igen.

Dagene efter skolen var sluttet havde Makenna et stort svømmestævne. Så jeg hjalp med at time, som faktisk var meget sjovt. Det var jo en af de sidste gange jeg kunne se hende svømme, og så var det også bare en god ting og gøre tilsidst synes jeg. Hende og jeg tog også til en del afskedsfester hos andre udvekslingselever. Den ene aften tog vi over til JP, som havde en afskedsfest. Det var rigtig sjovt indtil vi skulle til og sige farvel. Han har været en af mine allerbedste venner, så det var rigtig sørgeligt. Men jeg er sikker på at vi ses igen. Han bor jo i Tyskland, så det er ikke så langt væk!

Den 29. maj kom min familie så. Det var også den dag som Jackie havde fødselsdag, så vi spiste alle sammen morgenmad sammen, hvilket var meget hyggeligt. Min familie kom hen på eftermiddagen, og det var et rigtig dejligt gensyn. Det var tydeligt og se de var rigtig trætte da de var fløjet ind i L.A., og så kørt til Phoenix bagefter. Men det var rigtig godt at se dem allesammen igen. Vi viste dem rundt i huset of i haven, og endte så aftenen med at bestille fish tacos (en af favoritterne). Så fik de også prøvet det nemlig!

Dagen efter tog min værstfamilie, min danske familie og nogle af Carly's venner ud til søen. Vi havde lejet fire store jetski, og så havde vi jo båden. Jeg var rigtig glad for at vi fik muligheden for at gøre det, da det jo er noget som jeg har gjort meget herovre sammen med min værtsfamilie, så det betød rigtig meget for mig at jeg kunne vise min familie hvordan søen ser ud osv. Jeg tubede med Betina og min bror hvilket var utrolig sjovt. Min far prøvede også, og min bror og ben. Vi kørte også allesammen på jetski. Makenna og jeg kørte på en´, og hun gav den bare gas. Det var noget af det sjoveste. Vi kørte og hoppede på andres bølger, og dannede vores egne osv. Det var virkleig fedt at køre rundt på sådan en. Hold da op.

Den næste dag mødtes vi med min lærer Mr. Smith, som var så sød at åbne skolen op for mig og min familie, så de kunne se skolen. Og det fik de sandelig også gjort. Han gav os en rundvisning på hele fire timer! Han viste dem alt! Alle de særlige klasselokaker, audutoriet, gymnaistikhallerne, fodboldbanen, tennisbanerne, cafeteriet osv. Det var også noget som igen betød rigtig meget, da det jo er her jeg har brugt rigtig meget tid. Bare det at kunne vise min familie hele mit liv derovre, på skolen og hos min værtsfamilie, er jeg utrolig glaf for at jeg har fået gjort. Så ved de jo altid hvad det er man snakker om.
Efter rundvisningen tog vi he til en af de mange malls, hvor vi fik shoppet lidt.
Da vi kom hjem, hang vi ud med min værtsfamilie ved poolen lidt, hvorefter vi allesammen gik ud og spise. Det var Carly's 21 års fødselsdag, sog om aftenen tog hun jo i byen med alle sine venner, hvor Marc og Betina også fik lov til at komme med. Det ved jeg i hvert fald at de synes var virkelig feedt, at få lov til at opleve hvordan de fester derovre. :)

Om fredagen holdte vi så en kæmpe fest. Vi fejrede både Jackie, Carly og Betinas fødselsdag og så en afskedsfest for mig. Mine venner fra skole startede med at komme ved to tiden så de kunne møde min familie. Det var rigtig hyggeligt alt sammen. Vi sad bare udenfor og slappede af ved poolen og snakkede. Senere begyndte alle de voksne og komme, hvor de også mødte mine forældre. Hele naboholdet (bachelor holdet) kom også, og en masse masse andre mennesker! I alt var der vidst 82 mennesker. Så det var jo en del! Det var en rigtig god måde og slutte det hele på med sådan en stor fest. På en måde syntes jeg ikke det var rigtig sørgeligt at sige farvel til nogle af dem, der har været mine bedste venner, da festen jo stadig foregik, så det var ikke sådan at der var helt vildt mange tårer eller noget. Altså jeg blev da lidt rørt, da jeg sagde farvel til nogle af dem, jeg har været rigtig tætte med, men det var ingenting i forhold til dagen efter hvor jeg tog afsted.