Denne her weekend var der Labor day weekend, så vi havde også fri om mandagen. Labor day er en slags "arbejdernes dag". Da der var forlænget weekend tog jeg med min nye værtsfamilie på camping oppe i bjergene. Det var virkelig fedt! Vi bor jo i Arizona, så vi ser hele tiden bjerge. Men de er orange med kaktusser, da det jo er en ørken. Så da vi kørte op i bjergene ændrede alt sig og pludselig var der træer og søer!! Så flot! Og camping herovre er slet ikke ligesom camping derhjemme. Derhjemme er det jo tit på campingpladser med en masse andre campister. Herovre er det bare midt ude i skoven, og der er slet ikke andre mennsker omkring en. Der var selvfølgelig mange andre der også var taget op i bjergene, da der var forlænget weekend, men man ser dem ikke rigtig... En anden ting der er meget anderledes oppe i bjergene er temperaturen!! Nede hvor vi bor er der ca. 45 grader om dagen. Heroppe er der kun 20-23. Dejligt!
Men nok om det, nu vil jeg fortælle lidt om hvad vi lavede. Da vi kom derop og fandt vores "campspot", kørte vi lidt rundt og så en masse forskellige søer, udsigter osv. På et tidspunkt hvor Makenna kørte, kørte vi forbi en anden lejr, og pludselig sprang en "græsmand" frem fra jorden! Vi fik et kæmpe chok, og flækkede bare af grin. Vi blev virkelig bange for han lignede en fra det amerikanske swat team! Det var bare nogle børn der legede, men det var virkelig sjovt!
Om aftenen havde vi bål, og sad bare og snakkede. Mig og Makenna sov i telt sammen, og det var rigtig hyggeligt.
Om lørdagen kørte vi igen ud for at "explore", som de kalder det. Her fik jeg lov til at køre bil! Og når jeg siger jeg kørte bil, er det ikke bare lige sådan ned af vejen, nej nej jeg kørte os rundt i skoven i næsten en time! Det er faktisk slet ikke så svært at køre bil (selvom jeg var lige ved at køre ind i en forrest ranger. Ups!), og det er vildt sjovt i det tærræn!
Vi kørte ned til en sø for at spise frokost, og så mødte min værtsfamilie nogle af deres venner fra North Carolina! Søen er mega stor, og de var bare lige ved siden af os! Jeg elsker bare sådan nogle tilfældige sammenstød, det er altid underholdende!
Oppe i bjergene er der også mega mange vilde dyr! Jeg så egern hele tiden, om natten kunne jeg høre ulvene, vi så en død elg, vilde heste, jordegern, ørne, alle mulige dyr! Der er også bjørne deroppe!
Alt i alt var det en virkelig god weekend, med en masse oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar