søndag den 8. april 2012

Happy Easter!!

Ugen startede ud med en ganske almindelig mandag. Jeg vil ikke sige kedelig, da jeg ikke keder mig i skolen herovre. For det første tror jeg det er fordi jeg har klasser som er sjove, og som jeg interesserer mig for, så forhåbentlig kommer der også til at være sådan i gymnasiet. Men for det andet, så tror jeg også, at ens dag går meget hurtigere, når man hele tiden er sammen med nye mennesker, da man skifter klasse hver time. Om aftenen da jeg kom hjem fra tennis, tog Makenna, Krystal og jeg til en klassisk symphoni på en anden skole. En af deres venner spiller nemlig violin, så det tog vi hen for at se alle sammen. Det er jo ikke lige sådan fordi jeg lytter til klassisk musik så meget, men jeg synes stadig det var rigtig godt. Og så er det jo altid godt at prøve noget nyt og udvide ens horisont lidt. :)
Tirsdag havde vi en tenniskamp så hele dagen gik med det.
Onsdag havde vi også en tenniskamp.
Torsdag holdte vores skole et "prom fashionshow", hvor nogle elever viste kjoler og smokinger frem. Skolens festudvalg afslørede også festens (prom, som er årets største dans) tema. Temaet er "A branch of Beauty; Peacock". For at være helt ærligt synes jeg det er lidt underligt. Påfugl? Hmm.. Men jeg er sikker på det bliver så mega fedt! Jeg har jo selvfølgelig snakket med mine venner om festen, og de siger allesammen at det er ligesom man ser i film, hvor folk lejer limosiner osv. Normalt er prom kun for juniors (11) og seniors (12) (jeg er sophomore (10)), men jeg har nogle venner i festudvalget som har snakket med deres lærer så jeg kan komme med. Jeg har også allerede min "festgruppe" som jeg skal følges med. Det er så mine gode veninder Maggie og Megan og så nogle af deres venner. De er nemlig allesammen seniors, så det skal nok blive super fedt!
Torsdag til tennis fik vi også taget billeder, og havde så træning efter. Efter træning kom min veninde Alex og hentede mig og Kim, min anden veninde. Vi tog så hjem til Alex, hvor Kylee også var. Vi holdte nemlig en sleepover, da vi ikke havde skole om fredagen da det er påske. Vi havde lejet en masse gyserfilm, og havde vores eget lille film maraton. Jeg elsker gyserfilm så det var super hyggeligt. Ellers så hyggede vi os bare, lavede ansigtsmasker, snakkede en masse osv.
Fredag formiddag kom Makenna og hentede mig. Vi kørte så hen til en mall, som ligger der hvor jeg boede før. Her mødtes vi med Maggie og Megan. Vi havde taget hen til lige præcis denne mall, da de har en kæmpe gallabutik. Vi manglede nemlig stadig allesammen en kjole til prom. Jeg fandt en kjole som jeg simpelthen elsker! Jeg ligger et billede ind af den, så jeg ikke skal til at beskrive den. Men det at jeg har fundet min kjole gør bare at jeg glæder mig endnu mere!
Fredag var Makenna og jeg også alene hjemme, da Ben's bil er gået i stykker så Jackie og Richard blev nød til at køre op til Utah for at hente ham. Han havde jo taget afsted på sin roadtrip, men ville gerne komme hjem nu. Så da vi var alene hjemme havde vi bare en lille film aften og spiste god dejlig Taco Bell!
Lørdag kom Carly hjem! Om aftenen tog hende, Makenna og jeg så hen i biografen. Vi købte billetter til 21 Jumpstreet. Da vi kom ind i biografen stod der en gammel mand, som spurgte om han måtte se vores billeter. Han sagde så at den var "rated R", som betyder restricted, altså du skal se den med en der er 21. Så vi kunne ikke se den da Carly kun er 20.. (Når en film er rated R, svarer det til at der står man skal være 15 i Danmark for at se en film), så det var rigtig træls. Vi byttede så vores billetter til Mirror mirror, som er rated PG. Altså at  små børn også må se den. Salen til den var så helt tilfædigvis lige vedsiden af den anden sal. Så vi ville snige os ind mens han ikke så det. Enten hørte han Makenna hviske "RUN NOW NOW!", eller også sladrede en ung medarbejder til ham, for han gik ind i salen og stirrede på os.. Inden han kunne nå hen og ydmyge os med sit foredrag, rejste vi os frivilligt og gik ind og så den anden film. Jeg ved godt at sådan er reglerne, men det er nu også for latterligt! Godt han ikke også så de starbucks kaffer som Makenna og jeg gemte under vores jakker. haha! Vi lyder helt kriminelle, men det er bare lidt latterligt synes jeg. Specielt når filmen kun er rated som den er hvis den har mere en et bandeord i den, og en kyssescene over ti sekunder lang. Træls! Men den anden film var nu også god.
Sent om aftenen kom Jackie, Richard og ikke mindst Ben hjem! Det var godt at se ham igen, da han har været væk i godt seks uger. Vi fik snakket om hans tur, som var spændende at høre om. Han har været mange af de steder som jeg også skal besøge når min familie kommer herover nemlig.
Søndag var jo så påske. Vi startede dagen ud med påskeægs jagt ude i haven. Meget underholdene! Ellers har vi bare haft en stor påskemiddag, som var rigtig god. Jeg lavede brun sovs, som gik meget bedre denne gang!

I næste uge tager jeg til Seattle, som jeg er super spændt på! Jeg kommer først hjem på søndag, så det går måske noget tid før jeg blogger igen. God påske!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar