Onsdag havde vi en halvdag, så efter skole tog JP, Kiia (udvekslingselev fra Finland) og jeg hjem til mig. Vi var lige hjemme og sige hej hurtigt, hvorefter Makennea tog os alle med hen til Joe's barbeque, hvor vif ik frokost. Det er en retaurant i down town Gilbert, som laver mega god barbeque mad! Der fik vi så spist frokost som var rigtig hyggeligt. Efter det tog vi hjem til os igen. Her fik vi spillet just dance i et par timer som var super sjovt! Ellers hang vi bare alle ud, snakkede osv :)
Fredag prøvede jeg at pjække fra skole for første gang. Det var "senior ditch day" hvor alle seniorsne plejer at pjække fra skole. Alle mine venner som jeg fulgtes med til prom er seniors, så jeg fik lov til at "holde fri" med dem. Min værtsmor havde skrevet en seddel for mig, hvor der stod at jeg gerne måtte gå efter tredje time :D Det gjorde jeg så, og så da jeg kom ud til parkeringspladsen var min veninde der ikke. Så jeg ringede til hende, og så var det meningen at det først skulle have været efter fjerde time. Så jeg blev nød til at gå ind igen! Lidt pinligt! Jeg har aldrig nogensinde pjækket før, og så gik det bare slet ikke som jeg troede hah :) Da tiden så kom, kørte Ashley, Megan og jeg hen til en neglesalon hvor vi mødtes med Maggie. Her fik vi alle lavet negle på både hænder og fødder for at gøre os klar til prom. Det var super hyggeligt med sådan en tøsedag! :)
Da jeg kom hjem sent på eftermiddagen, havde vi fået en hest i baghaven! Min værtsfamilie har haft heste i mange år, så de har nogle bokse ude i haven og en løbebane, så nu er de begyndt at have andre mennesker have deres heste der. Og nu er den første så kommet! Den er så flot, og så er det også vildt hyggeligt at have sådan en gående ude foran vinduet :D
Lørdag var så dagen vi alle havde ventet på! PROM!!! Alle pigerne mødtes klokken 10 om morgenen ved Maggie's hus for at gøre os klar. Vi fik malet hendes bil, lavt hår og makeup, hentet blomster osv osv :) Det var super hyggeligt og sjovt at gøre os kar allesammen sammen, da vi alle var så spændte. Klokken fem kom alle drengene så, min værtsfamilie og deres familier for at tage billeder :) Hele vores gruppe bestod af: Maggie, Megan, Rachel, Sara, Ashley, Gabe, Colton, Nick og jeg. Rachel, Sara, Colton og Nick går ikek på vores skole, men de var med alligevel. Jeg kendte dem alle undtagen Colton, og de er allesammen super søde! Vi fik set hinanden an i vores fine gallakjoler og smokinger, og kørte så hen til en sø for at tage billeder. Da vi ankom var der SÅ mange mennesker, det var helt absurd! Så vi kørte hen til et reservat tæt på hvor jeg bor, hvor det slet ikke var andre prom grupper, så det var helt perfekt! Det var virkelig flot der, med en masse flotte træer og en kæmpe sø :) Vi fik taget en masse billeder, og kørte så til middag. Vi spiste på en restaurant der hedder Buca de Bepo, som er en italiensk restaurant. Vi have bestilt "Pave rummet" som er et lille rundt rum, med et kæmpe rundt bord i midten Rundt på alle væggene er der billeder af paven, og så er der ekko derinde, da loftet går op i en lille cirkel ligesom Peterskirken. Vildt fedt men også ret skræmmende på samme tid! haha
Efter vi havde spist kørte vi så endelig til prom. Prom blev holdt på et hotel lidt længere væk, og det var så fint. Det var god plads, udendørsareal hvor man kunne få taget billeder mm. Det var super sjovt da alle mine gode venner var der osv. Prom varede kun i tre timer, som jo ikke er særlig lang tid, men det gik så hurtigt! Tiden fløj afsted, som den jo gør når man har det sjovt!
Da klokken blev elleve var prom ovre, og jeg tog med min veninde Alex hjem. Mig, hende, Kim og Kylee havde nemlig en sleepover efter prom :) Vi tog hen til 7/11 og købte slush ice, og vi ville så køre lidt rundt i nabolaget for at se om vi kunne finde en sø, hvor vi bare kunne sidde og drikke vores slush ice og snakke osv. Vi kørte så gennem et nabolag, hvor der ikke var nogen mennesker ude da det jo selvfølgelig var midt om natten. En politibetjent stoppede os så, da min veninde havde glemt at blinke da hun drejede om hjørnet. Men igen, der var jo ikke nogle mennesker! Vi havde ikke engang rigtig set ham, da han slet ikke havde lys på bilen, altså nærmest skygget os! Så pludselig tændte han sin sirene og blinkede lygter og stoppede os. Min veninde skulle så stige ud, hvor han tjekkede om hun var påvirket på nogen måde. Så afhørte han hende, og så os for at høre om vi virkelig ledte efter en sø. Han kunne jo så godt se at vi ikke var ude på noget dårligt som stoffer eller noget, og lod os så gå uden en skriftlig advarsel eller noget, men det var da alligevel virkelig skræmmende!
Politiet er begyndt at bruge rigtig mange kræfter på trafikoverseelser, så næsten alle bliver stoppet! I denne uge alene er to af min værtsmors venner blevet stoppet, og nu os. Det syntes hun så kunne være nok, så hun har skrevet til en avis, om at hun syntes det er dårlig at de bruger kræfterne der, i stedet for at prøve at stoppe værrer ting som stoffer osv der bliver solgt rundt omkring i parkerne om natten :( jeg kunne ikke være mere enig! For alle laver jo små forseeleser når de kører, og når politiet nærmest skygger en, så bliver det altså lidt for meget.
Nå, men alle har vel deres forksellige meninger om hvordan politet skulle bruges, men jeg er i hvert fald enig med Jackie i, at deres styrker kunne gøre mere gavn andre steder.
Vi blev så enige om at vi nok bare skulle tage hjem efter det, hvor vi så film og hyggede os.
Her i formiddags tog jeg så hjem. I eftermiddags spillede Jackie, Makenna og jeg dominos som var super hyggeligt. Så kom der også endnu en mand og kiggede på deres hestestalde, og at alle steder vsr han fra Danmark! han kunne ikke tale dansk, men han har været der flere gange. I hjørring! Verden er lille :)
Alt i alt har det været en virkelig god uge! Prom vcar fantastisk, og jeg lægger nogle billeder ind senere, når jeg engang for en kopi af alle de billeder vi tog nede ved søen :)
Nu vil jeg gå ud og spise noget af det gode grilmad som Richard har lavet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar