Hold da op, jeg har haft travlt de sidste par dage! Det er derfor jeg ikke har blogget, så det her bliver muligvis en smule langt! :)
Tirsdag den 27. december tog Jonny hjem til Wisconsin da han skulle begynde på arbejde igen. Så for at sige ordentligt farvel, tog vi alle ud at spise på "The Tilted Kilt". Det er en skotsk/irsk sporstbar hvor de også serverer normalt mad. Det er lidt ligesom en Hooters, da servitricerne har "ikke så meget" tøj på. De har små kilte på, og så korte bluser, og så er de selvfølgelig kendt for deres meget udadvendte personligheder. Det var meget sjovt at prøve, og maden er også virkelig god. jeg fik en ristet rugbrødssandwich! Det er efterhånden ved at være fem måneder siden ejg sidst fik mit elskede rugbrød så det var rigtig godt. Det var ikke helt ligesom dansk rugbrød, men en god erstatning. :)
Om aftenen tog vi alle over til Anna og Maggies hus, og spillede dominos. Jeg elsker det spil! Vi spiller det også hele tiden herhjemme, og det er super hyggeligt. Det er et tre/fire timers langt spil, men rigtig sjovt og hyggeligt. Jeg fik et spil i julegave, så når jeg kommer hjem må jeg finde nogle nye ofre at spille med haha :)
Så er fodbold også begyndt igen her i ferien, så vi har haft nogle træninger. Det er meget rart at komme ud og røre sig igen her efter julen.
Om torsdagen tog vi alle ud til søen. Godt nok ikke den vi plejer at være ved. Den er lidt mindre, men stadig kæmpe stor. Det var alt for koldt til at bade (19/20 grader), så vi sejlede bare rundt og så grillede vi derude på bredden til en lille ø. Hjemme i Danmark begynder de første personer jo at bade når det er ved dem temåeratur, men min krop har virkelig tilpasset sig varmen, så jeg synes det er virkelig koldt! Det bliver ikke sjovt at komme tilbage!! Ude ved søen så jeg bjerggeder for første gang! Det er meget sjældent man ser dem, så det var super fedt. Vi så dem kun fordi vi kiggede på en ørn oppe på en klippe, og så var der noget der rørte på sig, og det var så gederne. Super fedt lige at se noget liv deroppe!
Så blev det jo nytår! Herovre er det ikke så stort som hjemme i Danmark, men så har man jo også prøvet det. Jeg startede dagen ud med at gå til frisøren. Jeg fik mit hår klippet, og så farvet lysere. Jeg fik farvet det øverste lyst, og det andet er stadig min gamle farve. Jeg blev egentlig meget glad for resultatet, så det er jo godt. Altid godt at prøve noget nyt. Efter det hentede Jackie og Makenna mig, hvor vi tog hen og købte lidt ind til mad til nytår. Vi lavede nogle små "appetizers" som vi tog med over til Sheris hus (en af deres venner) som vi holdte nytår hos. Alle de sædvanlige venner var der, plus nogle som jeg ikke havde mødt før. Det var en sjov nok fest, men bare ikke nytår som jeg kender det. Herovre har de ikke rigtig noget traditioniel mad de spiser på nytår som vi har, og så er Danmarks unge jo kendt for at feste. Men den går jo ikke herovre, som jeg synes er helt fint, det er bare anderledes. En ting som jeg synes var mega fedt, var deres fest inde på Times Square i New York. Alle de store musikere var inde og optræde, og så er der en kæmpe kugle der falder ned når klokken slår 12. Det var mega fedt at se, selvom det var på tv. Det er i hvert fald en god erstatning for fyrværkeri, som er ulovligt herovre.
Den første tog Makenna og jeg hen i Dana park. Det er en slags udendørs mall, som har nogle gode butikker. Det er lidt kendt som der hvor "de rige" shopper, da nogle af butikkerne er lidt dyre. Vi tog derhen fordi jeg aldrig havde været der. Det var faktisk ret godt, da der næsten ikke var nogle mennesker, og så var der vildt meget udsalg i nogle af butikkerne. Det er vel en god ting ved ikke at være sent oppe nytårsaften hehe :)
Mandag tog Jackie, Choots, Makenna, Carly og jeg ind til down town Phoenix. Det var super fedt! Jeg har aldrig været der før, så det var godt at se. Der er et par skyscrabere og høje andereledes bygninger, men det er for det meste bare kontorer. Så det er ikke rigtig storby ligesom New York. Men det var sjovt at se, og jeg kunne godt lide at køre rundt derinde. Så kørte vi lidt videre, hvor vi holdte for at spise på en mexicansk restaurant. Hjemme i Danmark troede jeg virklelig jeg hadede mexicansk mad, men det er kun fordi det eneste mexicansk man får er chilli con carne og ruller, som jo slet ikke er rigtig mexicansk mad! Jackie laver tit mexicansk mad (tit som flere gange i ugen), og det er super godt. Der er også mange mexicanske markeder rundt omkring da vi er så tæt på grænsen, så de får rigtig mange gode råvarer derfra. Jeg skal i hvert fald have alle opskrifterne inden jeg tager hjem!
Efter det tog vi op på South Mountain, som er et bjerg, hvor man kan se hele Phoenix fra toppen. Det var super flot deroppe fra, og man kunne se det hele. Jeg fik taget nogle rigtige gode billeder deroppe :)
Om aftenen begyndte bachelor igen. Det er et amerikansk dating/reality show, som alle Jackies venner samles for at se sammen med deres døtre. Det er et lidt dumt program, men det er sjovt at se sammen. :)
I går tog vi alle ud for at spise sushi, på en sushi restaurant. Jeg har aldrig spist sushi på en rigtig restaurant før (vi kører føtex stilen :D), og det var virkelig den bedste sushi jeg ngoensinde har fået! Og det er så flot også, og så er det jo sundt så det kunne jo ikke være bedre! Det er noget der må forstsættes når jeg kommer hjem. At spise sushi der ikke er fra føtex eller andre butikker, men en restaurant! :D
Så travle dage har jeg da haft, og en god start på det nye år.
I morgen begynder jeg i skole igen, og jeg har kampe både torsdag of fredag, så jeg holder mig i hvert fald beskæftiget :)
Håber i kom godt ind i det nye år derhjemme!! <3 <3 <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar