Det her er den første uge efter ferien, og jeg synes den er gået rigtig hurtigt, selvom jeg ikke har lavet så meget. Om tirsdagen havde jeg en tennis kamp. Det gik rigtig fint. Mandag og tirsdag har det været rigtig koldt herovre. helt nede i de 15 grader uden sol.
Onsdag blev det så rigtig varmt. Vejret skifter vildt hurtigt herovre. Om torsdagen var det endnu varmere, nær de 30. Den dag havde jeg også en tenniskamp, som også gik godt.
Fredag efter skole tog Maggie og jeg hen på Panda Express. Det er en kinesisk fast food restaurant. De havde nemlig indgået en aftale med bordtennis klubben at 20% af alle køb (men en speciel kupon), ville gå til bordtennis klubben. Så vi stytter da glædeligt klubben med at gå hen og spise der. :)
Efter vi havde spist, kørte vi hen til en neglesalon hvor vi fik ordnet negle. Jeg fik en manicure og fik lavet gele negle. Man kan selv bestemme hvilket design man vil have, så Maggie fik lavet pinke og lyserøde striber på hendes, siden hun nu arbejder i Victoria's Secret (undertøjs butik), som har de farver som deres tema.
Om aftenen var vi ovre ved nogle af vores naboer for at spise aftensmad, som også var rigtig hyggeligt.
Lørdag var jeg sammen med to af mine veninder, Alex og Kylee. Vi var hjemme ved Kylee, hvor vi bare hang ud ved hendes pool, snakkede, ordnede negle og nød det gode vejr. :)
Alex og jeg har lavet en liste over restauranter, som jeg skal nå at prøve, før jeg tager hjem, så vi havde aftalt at vi skulle bestille de her specielle sub sandwiches. Vi ringede så og bestilte dem, gav dem adressen osv. Efter en halv time synes vi der var gået lidt for lang tid, så vi ringede til dem for at høre hvor de var, og de sagde så at de havde glemt at ringe tilbage og sige at vi boede for langt væk.... Så dumt. :( Så vi blev nød til at finde noget andet som i sidste enden også vr rigtig godt. Men stadig. Tag jer sammen Jimmy John's!
I dag har jeg været ude og løbe og lavet lektier. Her senere vil jeg prøve at lave dansk mad. Hakkebøf med løg, kartofler og brun sovs. Hvordan det går må vi jo så se. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar