lørdag den 4. februar 2012

God start af februar!

I mandags begyndte tennistræningen så for alvor. Der er tryouts på mandag, så holdet fra sidste år begyndte at træne gennem denne her uge. De er alle sammen vildt flinke, og det er da vidst en god ting jeg starter så tidligt, da tennis er ret svært, når jeg er vandt til mine "badminton bevægelser" eller hvad man nu skal kalde det. Det handler jo bare om at træne og så bryde ens gamle vaner. :)
Om mandagen var der også bachelor night igen. Det var super hyggeligt som altid. Før eller siden skal jeg nok huske at tage nogle billeder af det, men der er jo mange gange endnu. :)
Ellers har jeg bare haft tennis hver dag efter skole, men der er dog også sket noget mere spændende.
Her i slutningen af februar har min skole en skolefest der hedder MORP. Det er prom (galla) baglæns, så man skal klæde sig ud efter temaet, og så er det også pigerne der skal spørge drengene, så jeg tænkte at jeg ville spørge min ven Ian. Det er så tradition at de fleste sprøger på en sjov/kreativ måde, så jeg ville gerne gøre noget, som folk ikke rigtig havde gjort før. Hver torsdag har vores skole asiatisk mad man kan købe til frokost, så jeg købte en spådomskage. Den havde så et lille hul i siden, så jeg tog en lille seddel og skrev "Will you go to morp with me? :D - Amanda" på den. Jeg kunne så ikke få den spådom som allerede var inde i kagen ud, så jeg skrev på den anden side "I couldn't get the other fortune out, I hope it's something good!" Fordi nogle gange er det nogle underlige ting der står, haha :)
Men så var problemet jo bare hvordan jeg skulle give den til ham, da vi ikke har en klasse sammen mere, og vi har heller ikke samme frokostpause. Jeg gav den så til min broadcasting lærer, som jeg har første time, og som var den klasse jeg havde sammen med Ian. Han har nemlig den lærer i 6. time nu, så jeg fik ham til at give ham kagen. Jeg kunne jo ikke se hans reaktion, men min veninde som også er i den klasse, sagde han blev rigtig glad og at han sagde ja, så det blev jeg jo også rigtig glad for. Så jeg syntes det var lidt underligt at han ikke havde sms'et mig eller noget. Om morgenen da jeg kom hen i min broadcasting klasse, var jeg så blevet skrevet op til at være kamera. Så da jeg gik ind for at stille det hele op, var der en seddel på kameraet, hvor der stod "YES! :D - Ian", så det var jo super godt, selvom jeg godt vidste han sagde ja :D
Det gik jo godt det hele, men hold da op hvor er jeg glad for, at det ikke er piger der normalt skal spørge med hensyn til de der skolefester, for hvor er det nervepirrende! Prøv og tænk hvis den anden siger nej :O Sådan skal man så bare ikke tænke, men nærmere "you never know, if you never try" :D
Så har jeg forresten også fået en pakke hjemmefra. Jeg fik nogle marcipan snebolde og noget andet marcipan! Det blev jeg rigtig glad for, da det er noget af mit yndlingsslik, og man kan ikke rigtig købe marcipan nogle steder herovre.
I dag, lørdag, har jeg gået en tur, og skal til at gå igang med at skrive en stor engelsk opgave og vaske tøj (kedeligt).. :/
I morgen er der Super Bowl, så vi skal over til Sheri (som også hoster bachelor) hvor alle og mange flere er samlet for at se det. Det skal nok blive spændende, og jeg skal nok skrive om det. :)

Så har jeg jo også hørt at det er blevet superkoldt i Danmark. Her bliver det varmere og varmere med de 25-30 grader :D synes jeg bare lige i skulle vide hihi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar