I løbet af ugen er der egentlig ikke sket det store, før det blev weekend. Fredag havde vi skoleårets sidste pep assembly, hvor alle forårssportene blev præsenteret, så jeg skulle gå derud med tennis. Vi skulle så sige vores navn og årgang, og da jeg sagde mit var der helt vildt mange der jublede. Det var jo mega sjovt, men også lidt pinligt. Ian rejste sig foreksempel op og råbte "That's my morpdate!" haha. Da JP og jeg er i skolens TV klasse fik vi lov til at filme det. Det var faktisk rigtig underholdende, da vi beggge interesserer os for alt det med kameraer, men også fordi vi stod og "joking around" som man jo siger herovre :P
Efter skole havde jeg ikke tennis, da vi selv må bestemme om vi går til træning om fredagene. Jeg valgte så at tage til bordtennis i stedet, som også var rigtig hyggeligt. Jeg var der godt nok kun i en 40 minuter, før Maggie og jeg blev enige om at vi hellere ville tage hen i mallen :D Det gjorde vi så, og det var rigtig hyggeligt. Jeg har heller ikke været sammen med hende i lang tid, så det var godt lige at have noget venindetid med hende igen.
Da jeg kom hjem, tog jeg så med Makenna hen til en anden mall. Her fik vi kaffe og gik lidt rundt, før vi mødtes med Simon (fra Sverige) og hans ven Anthony. Vi tog så ind i biografen for at se Woman in Black, som vi jo ikke fik set sidste gang, da hende damen ikke ville flytte sig. Filmen er en gyserfilm, og jeg synes den er vildt god! Man får i hvert fald mange chok under filmen. Da den var slut, stod vi bare udenfor og snakkede i næsten halvanden time. Så den endte med at blive 12 før vi kom hjem. Det er så rart Makenna kan køre nu, for vi kan gøre så mange flere ting :D
Lørdag morgen tog Makenna og jeg ud for at købe lidt småting som shampoo osv. Jeg skulle nemlig finde falske øjenvipper og hårfarve til om aftenen, da jeg skulle til MORP på min skole, som er det omvendte af prom (galla). Min date var jo så Ian, som jeg før fortalte, at jeg spurgte ham ved at putte en seddel i en spådomskage. Vi havde så aftalt at vi ville tage ud og spise før festen sammen med JP og hans date. I sidste øjeblik kunne hun så ikke alligevel, og så ville Kyle (Ians ven) gerne med. Så de kom allesammen og hentede mig. Det var vildt sjovt da de kom og ringede på, for jeg havde jo slet ikke tænkt over at jeg ville være den eneste pige der var der. Jackie synes også det var helt vildt sjovt og kaldte dem "your three dates!" haha:P Anyways, vi kom afsted og spiste på en restaurant der hedder Nick N' Toni's. Efter det tog vi hen til skolen hvor festen var. Det var en MEGA fed fest. Folk de siger altid at morp er lidt latterligt herovre, men jeg og mange af mine synes at det var meget federe end homecoming! Alle var klædt ud til temaet, og så var der bare en vildt god stemning. Så fedt. Der var også en fotostation hvor man kunne få taget billeder med en "rock n roll" baggrund. Dem skal jeg nok lige poste når jeg engang får dem. Alt i alt var det en rigtig god aften, hvor jeg havde det rigtig sjovt. En ting der er træls herovre med deres skolefester, er at de er så korte. De varer kun en tre timer, i modsætning til Danmark hvor de bliver ved til en 1 tiden, når det er noget med skole. Her slutter de klokken 11.. øv.
I dag (søndag) tog vi op til søen. Det har været ret varmt når man tænker på vi er i februar (24 grader). Vi tog derop sammen med Makennas veninde Bree. Vandet er ISkoldt! Vi lå bare oppe på dækket og tog sol, da vi så sejlede videre sejlede vi forbi denne her slags ø. Så vi tænkte at det ville være et fedt sted at tage billeder. De andre gad ikke rigtig, så jeg sagde at jeg ville gå først. Da jeg så springer fra båden, får jeg ikke ordentlig fat, så jeg vælter i vandet! Det var SÅ koldt! Min krop blev helt følelsesløs... Jeg fik så hevet mig selv op igen, og vi fik taget nogle billeder. Men hold da op, hvor var det koldt. Men nogle gode billeder blev det da til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar