søndag den 27. maj 2012

Graduation

Denne her uge var min sidste uge i skolen. Mandag eftermiddag var jeg sammen med min veninde Kylee. Det var rigtig hyggeligt. Om aftenen var der så bachelor, hvor vi allesammen mødtes for at spise god mad og se ugens afsnit. Igen meget hyggeligt, men denne sæson er ikke så spændende som dem der har været.
Tirsdag efter skole tog jeg med Anna hen i mallen. Det var rigtig hyggeligt hvor vi fik kigget lidt butikker og så fik vi også frossen youghurt, da det var så varmt! Det var 108 den dag. I fahrenheit, men det er ca. 40 graders varme. Puha. Om aftenen tog Makenna og jeg til Dairy Queen og købte is. Uhhm. :)
Onsdag var så den dag hvor der var grasduation! Inden jeg tog afsted tog jeg billeder med Richard og Carly herhjemme, hvor jeg var i min kappe og hat. Så fulgtes jeg så til graduation sammen med Maggie, da vi skulle være der halvanden time før. Det blev holdt i en kæmpe sportshal som tilhører ASU, som er et af Arizonas tre store colleges. Vi ankom og snakkede lidt med vores venner. Så linede vi allesammen (alle 500 elever) op i den rækkefølge vi skulle gå ind. Det var helt vildt fedt med hvor mange mennesker der var! De bruger normalt hallen til store basketball kampe så der kan være flere tusinde mennesker der. Der var ca. 8000 til vores graduation. Først holdte vores rektor en tale. Efter hende holdte en elev som er formand for den graduerende klasse en tale, og efter hende de to elever der havde de højeste karakterer. Alle os der graduerede sad nede i midten i en stor firkant. Efter talerne blev hver enkelt elev kaldt op en efter en hvor vi fik vores diplom. Efter det marcherede vi allesammen ud igen. Det var en super flot ceremoni! Efter det mødtes jeg med Richard udenfor, som havde kommet for at se min graduation. Jeg kunne ikke finde ham da jerg kiggede rundt inde i hallen da der var så mange mennesker, men det var rigtig sødt af ham at komme! Udenfor fandt vi nogle af mine venner og tog billeder med dem, og så gik jrg rundt og sagde farvel til nogle mennesker, da jeg jo ikke kommer til at se dem igen. Så det var lidt sørgeligt, men det føltes godt at ende med sådan en flot ceremoni. Efter det hele kom Carly og hentede os, hvor vi så allesammen tog på Coldstone. Det er en isbutik. Det var en rigtig god afslutning på dagen.
Torsdag var det så den sidste dag i skolen. De sidste to dage havde vi prøver i alle fag. Den første time havde jeg ikke da det var min frokostpause, men JP og jeg kom alligevel ind tidligt for at hænge ud sammen med vores broadcastinglærer i hans klasseværelse en sidste gang. Det var rigtig hyggeligt, men da vi gik derfra var det også en rigtig sørgelig følelse, da vi jo ikke kommer tilbage igen. Jeg fik sagt farvel tio så mange jeg kunne, altså alle dem jeg så den dag. Efter skole tog jeg med Kim og Myloan hjem til Myloan. Det var rigtig underligt at gå ud af døren en sidste gang. For jeg  kommer rigtig nok tilbage til skolen inden jeg tager hjem for at vise mine forældre den, men det var sidste gang jeg så den fyldte med elever...
Vi tog hjem til Myloan, som oprindeligt er fra Vietnam. Hele året igennem har jeg ofte sagt til hende at hun skulle lære mig at lave vietnamesisk mad, og det fik vi så gjort den dag. Vi lavede fried rice, og så smagte jeg også en masse andet mad de havde. En helt ny kulinarisk oplevelse må man sige, men på den gode måde!
Fredag morgen vaskede Makenna, Jackie og jeg den ene af hestene. Vi vaskede Perowan, som er kæmpe stor! Den er 17 fod høj hvis man måler fra ryggen og så ned til jorden. Det var faktisk rigtig sjovt at vaske den. Den var også rigtig rolig, hvilket selvfølgelig gjorde det nemmere.
Efter det tog Makenna og jeg ud for at løbe et par erinder.
Senere på dagen havde Makenna et svømmestævne i Tempe. Vi tog så derind, hvor vi smed hende af da hun skal være der før for at varme op. I mellemtiden tog Jackie og jeg hen til en café, hvor vi sad og hyggede os indtil hun skule svømme. Poolen hvor stævnet er, ligger vedsiden af et kæmpe P-hus, så vi kørte op på toppen hvor vi kunne se ned på alt hvad der foregik. Det var ret fedt. Makenna gjorde det rigtig godt, så det var selvfølgelig super fedt også.
Om aftenen tog Makenna og jeg over til Simon (fra Sverige), da han holdte sin afskedsfest. Vi var der i lidt over en time, og det var også ret sørgeligt at sige farvel til ham. Jeg håber jeg kan besøge ham i Sverige eller han kan komme til Danmark. Han bor i Göteborg, så der er ikke så langt! :)
Da vi kom hjem var Sheri, Emerald og Ramone her for at spille dominos. Emerald blev nød til at gå, så jeg overtog hendes plads. Det var super hyggeligt. Det er bestemt et spil jeg bliver nød til at lære folk hjemme i Danmark.
Lørdag kom Kylee og hentede mig, hvorefter hende, jeg og Kim tog hen i parken for at holde en picnic. Det var super hyggeligt, og det gode vejr gjorde det endnu bedre. Af en eller anden mærkelig grund, var det kun 84 graders Fahrenheit i går. Det er ca. en 30 grader, så det var helt perfekt :)
Om aftenen tog vi alle hjem til Kiia (fra Finland), da hun havde sin afskedsfest. Det var rigtig hyggeligt, da der ikke var så mange mennsker, så man kunne bedre snakke. Makenna kom lidt senere og hængte ud. Vi prøvede bl.a. på at lave sjove stemmer med helium, da hun havde helium balloner. Det lyder så sjovt! Det lød som om vi allesammen var tegneseriefigurer. :)
I dag var vi igen til svømmestævne. Makenna klarede det virkelig godt! Hun fik tre nye rekorder, så det var super flot gået. Jeg hjalp til med at time en af banerne, så jeg fik set hende svømme helt tæt på. Her senere skal vi tilbage, da hun skal svømme igen :)

Ugen har budt på mange ting. Både sørgelige og gode oplevelser. I næste uge kommer min familie, så dem glæder jeg mig rigtig meget til at se, og til at de skal møde min værstfamilie! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar